Forskønnelsen_1914

alt moralsk Ansvar fra sig) er man kommen tilbage til den gamle Herre­ mandsmoral: nu kan man være be­ kendt at tage alt, hvad man kan faa. Den enkelte pukker hensynsløst paa sit eget overfor Samfundet. Der var en Mand, som mente at maatte forlange ‘/s mere for sit Hus end det, han selv nylig havde faaet det for, da det viste sig, at Samfundet havde en Interesse i det. I modsat Fald truede han med attilføjeSamfundeten Kræn­ kelse ved en Hæsliggørelse af Byen. Mange fandt det rimeligt, at Manden vilde »benytte Chancen«. De fleste fin­ der det ialtfald kun rimeligt, at Sam­ fundet affinder sig rundeligt med den private Mand, og de, som skal vare­ tage Samfundets Interesser, er ofte hildedei Enkeltmands-Synet paa»For- retning«. Sligt volderVanskelighed. t Det synes overhovedet at være me­ get svært at have tilstrækkeligt Frem­ syn og Omsyn; det synes ogsaa til Ti­ der svært at fastholde Villien til at have det. Kjøbenhavn har lidt uhyre meget under disse Vanskeligheder, og Lidel­ seshistorien er ialtfald endnu ikke af­ sluttet. Skylden ligger ikke hos enkelte Partier, alle har været lige gode. Men Historien om Kjøbenhavns Udvidelse i de sidste to Menneskealdre er i stort Omfang til at græde over. I hine Dage, da man laa paa Landet paa Frederiksberg, var Kjøbenhavn en hyggelig gammeldags By, lunt gemt indenfor sine Volde. Men Ti­ den gik; der dannede sig Forstæder; Voldene laa imellem, og man begynd­ te at snakke om, at de laa i Vejen. Man blev greben af den Feber, som ved Midten af det 19. Aarhundrede gik over Europa, efter at skaffe det gamle væk og modernisere Byerne »ratio­ nelt« efter Storstadsidealet, og saa fandt man det ganske nødvendigt at skaffe nye Færdselsforbindelser ved at slojfe Voldene. Dette var næppe saa ubetinget nødvendigt — en By som Nürnberg, der forstod at bevare det gamle, har tjent store Penge derpaa og har endda tilfredsstillende Forbin­ delse med sine nye Kvarterer. Kjø­ benhavn, der i 1801 havde c. 100,000 Indbyggere, var i 1860 ikke naaet til mere end 155,000, og i 1870 kun til 181,000(foruden Frederiksbergsl 7000). 8

Man kunde godt have bebygget Gla- cierne og brudt flere Forbindelser gen­ nem Voldene uden at sløjfe disse; og Projekter dertil var nok ogsaa frem­ me. Man kunde eventuelt have benyt­ tet nogle af Bastionerne til Byggeplads for monumentale Nybygninger, som man for en Gangs Skyld gjorde det med Observatoriet. Kunde ikke det nye Raadhus have knejset fortrinligt oppe paa den gamle Vold og helt an­ derledes have behersket Pladsen? Men Volden var ganske vist forsvun­ den, inden Raadhuset blev paabe­ gyndt. Imidlertid, Voldene skulde væk, og de kom væk, endda det kostede man­ ge Penge. Nørrevoldgade blev en ma­ ger Erstatning og en Skuffelse; den blev hverken noget Bycentrum eller nogen Ringpromenade (en saadan kunde være lagt langs Søerne). Vi maatte endda være glade, at vi trods megen Modstand fra »praktiske« Folk fik Parkerne. Nu har vi gjort Kaal paa den sidste Rest afVolden om den gam­ le By. Endnu ligger Christianshavns Vold saa temmelig uberørt, om end forfal­ den og slidt af Gadedrenge og Bøller, men dog med alle sine rige Mulighe­ der i Behold. Dens Skæbne begynder at komme paa Dagsordenen. Og na­ turligvis har de »praktiske« Krav meldt sig: Volden maa væltes ned i Stadsgraven, for at der kan skaffes Byggegrunde og Færdselsveje paa den almindelige fortræffelige Maade. Spe­ kulanterne vejrer Bytte. Imidlertid sy­ nes det dog, som den Tanke, jeg for adskillige Aar siden fremsatte, ganske stille er begyndt at slaa Rod, nemlig: at Christianshavns Vold bør be ­ vares og indrettes til Folkepark . Vilkaarene er enestaaende, Trangen til en saadan Park i sig selv uafviselig; Bekostningen ved Tildannelsen vil væ­ re forholdsvis ringe. Hvad Værd en saadan Park i det kuperede Terrain, med den maleriske Voldgrav, vilde have baade for Christianshavns Skøn­ hed og Sundhed, det behøver kun at antydes. Men det maa stærkt under­ streges, at det ikke er nok at faa en Del afVolden bevaret som Park, me­ dens en anden Del deraf gøres til Byg­ gegrund, som man fra visse Sider sy­ nes at haabe paa. Volden maa be