Forskønnelsen_1914

Belysning af alle Tilblivelsens Led, det kon- trolerende Arbejde, der med egne Hænder sætter Tingen sammen af alle dens Dele, eller med et Ord: ved Laboratoriet. For ved Glyptotheket staar en Gruppe, Ro- dins "Borgerne fra Calais«, et Billede af Neder­ lagets Skam og Overgivelsens Elendighed, som ikke vilde savnet Forstaaelse i det Danmark efter 64, der mødte Carl Jacobsen i hans Ung­ dom. Men saaledes var hans og hans Slægts Borgersind ikke. Ingen af dem har kapituleret. Bag ved Glyptoteket sidder den samme Kunstners »Grubler« i en mægtig, men pine­ fuld Eftertanke. Ogsaa dette Billede er i Slægt med stærke Kræfter i vor Tid og vor Aand. Men med denne uproduktive Energi regnede Carl Jacobsen praktisk talt ikke. Imellem disse to Mindesmærker ved Glyp- tothekets ene Langside staar Meuniers Arbej­ dere. Dem forstod han. Imellem de to Typer paa Storstads-Arbejdere, som Sliddet selv har formet, skrider Sædemanden med gavmilde Hænder hen over den gode Jord. Saaledes vilde han arbejde. Og saaledes vilde han give. En Borger kendes ikke blot paa sit Arbejde og dets Frug­ ter, men paa det Formaal, han har med Ar­ bejdet, og den Brug, han gør af dets Udbytte. Det første Æresminde om den første Borger i Kjøbenhavn, altsaa Saxos Skildring af Absa­ lon i hans Danmarkshistorie, indeholder i sta­ dig nye Vendinger den Idé, som Klerken har uddraget af sin Herres Liv: at for en god Borger gælder det at sætte det offentlige over det private, publica privatis anteponere. Der­ som Carl Jacobsen havde kendt den Sentens, der betyder det samme som hans tit gentagne Laboremus pro patria havde han nok fundet en Port eller Væg at slaa den op paa. Den er Loven for hans Arbejde. Den, der ikke formaar at sætte Kravet fra det offentlige over Hensynet til sit private Vel­ være, kaldes med et gammeldags Navn en S p id sbo r ger. Grækerne kaldte ham en »Idiot« (d. v. s. Privatist). Der er sagt mange skarpe Ord om de dan­ ske Spidsborgere. Jacobsen vilde kalde dem Slaver; Tietgen spottede over, at naaren Dansk var om ved de 25 Aar, tænkte han kun paa, hvorledes han en Gang skulde kunne faa det lunt inden Døre med sin Kone og sin lille Hassan med de skæve Ben o. s. v., o. s. v. Men jeg nodes til i Aften at lægge et godt Ord ind for de danske Spidsborgere og Idioter; jeg horer paa en Maade selv med til Lavet. Jeg tænker da ikke paa de hyggelige Spids­ borgere, som ved deres idélose, men instinkt­ sikre Madstræb tætter, ja taarner vor Tue.

kerne og Franskmændene. Der var baade i den Gamles og den Unges Karakter det, der gjorde det ganske umuligt for Carl Jacobsen at overtage Stillingen som sin Fars Søn. De to lige gode Hoveder sad paa to lige haarde Halse. Af det C a r lsb e r g , som J. C. Jacobsen i en lykkelig Faderfølelse havde opkaldt efter sin Arving, dannede sig, ikke uden Jordskælv, to: det gamle og det ny. Da blev der bygget paa Valby Bakke: Det var sig Hr. Asger Ryg, Saa listelig da han lo: Der han kom paa den grønne Brink, Han skucd de Taarne to. Den for Samtiden, i alt Fald for Familien, uhyggelige Konkurrence mellem Far og Søn er for Eftertiden et styrkende Billed paa Kappe­ striden mellem to jævnbyrdige Generationer Det populæreste af Carl Jacobsens mangeValg- sprog: Hjælp dig selv, saa hjælper Vorherre dig! har den underforstaaede Mening: for din Fader hjælper dig ikke. Under det Løsen gaar enhver kraftig Alder i Kamp mod den Fortid, som den arver. Og da saa det skilte atter føjedes sammen, og Arvingen sad som Herre paa det dobbelte Carlsberg, da dannede Slægtens Historie den lige opstigende Linie, der maaler for Øjet Ud­ viklingen af det danske Næringsliv i det nit­ tende Aarhundred: Kappestriden med og Fri­ gørelsen fra det udenlandske Marked. Det lyder som et Sagn. en Myte, naar man horer om det forste Ophav til Bajerskol-Indu- strien i Danmark: hvorledes J. C. Jacobsen hjemforte en Klat Gær fra München i et Hatte­ futteral. ligesom Prometheus ranede Ilden fra Himlen i en Stængel og Munkene bragte Silke­ orme fra Kina i deres Stave. Men Maalet er naaet uden Trolddom, ja ved det modsatte af Trolddom, nemlig Videnskab. Allerede den ældste Jacobsen lærte af Ørsted, ligesom de senere af Pasteur og Emil Hansen. Naar Carls- bergfondets 01 har en for alle danske Viden- skabsmænd særdeles behagelig Smag, kan der­ for gives gode Grunde. Det skyldes ikke blot Ølindustriens Overskud, men dens Fremgangs- maade. Madvig skal en Gang i en Hyldest til den gamle Jacobsen have udtalt, at han ellers ikke var nogen Ven af bajersk 01, men naar det destilleredes til en saadan Næring for Kunst og Videnskab, kunde han ikke forholde det sin Anerkendelse. Han havde ikke behovet saaledes at fremhæve Carlsberg-Øllets Resul­ tater. han kunde meget vel have vedkendt sig dets Methode. Det var paa den selv samme Maade, at den danske Videnskab i Madvigs Aand og den danske Industri i Slægten Jacob­ sens Hænder hævdede sig imod det forende Tyskland: ved Undersøgelsen, den fuldkomne 4