Forskønnelsen_1913

CHRISTIANSHAVNS VOLD — OG DEN OFFENTLIGE MENING D et Mode,somForskonnelsesforeningen og Christianshavns Grundejerforening af­

prydede Bymure. Paa passende Steder — hvor Trafiken kræver det — er Murene gennem­ brudte, og Broer lagt over Gravene for at skaffe Byen Forbindelse med Omverdenen, og Byen vokser videre — udenfor Murene. Ser man paa Byplanerne over saa mange andre gamle tyske Byer af nogenlunde passende Størrelse, vil man næsten overalt finde de gamle Volde bevarede til Trods for, at de ved deres Forblivcn ude­ lukker en Udnyttelse — i pekuniær Henseen­ de — af de Jordarealer, de spænder over, og vel at mærke: ikke bevarede i den Forstand, som Christianshavns Vold er »bevaret«, men tværtimod saaledes, at de gaar ind som et virk­ ningsfuldt Led i Byens Forskønnelse; — hist og her maaske lidt vel friserede (ikke alle Ste­ der har man jo ens Smag paa dette Omraadc), men dog overalt under Tilsyn og Vedligehol­ delse. Det er ikke opmuntrende derefter at se paa vore egne Gerninger. Herhjemme rev vi By­ portene ned, og Voldene hældte vi i Stadsgra­ ven — fordi de hindrede Byens Udvikling. Hvorfor kunde vi ikke herhjemme som andre Steder have brudt Udgange i Volden og slaaet Broer over Stadsgraven tilstrækkelig brede til at optage den ventede stærke Færdsel. Viste det sig, at disse Adgange og Broer virkelig var en Hindring for Byens naturlige Vækst, kunde man altid paa et senere Tidspunkt have revet Voldene ned. Men det var selvfølgelig nemme­ re straks at regulere Voldterrænet ved at skovle det i Stadsgraven. Og Byen tjente selvfølgelig mange Penge derved; fra et økonomisk Syns­ punkt betragtet kunde det altsaa siges at være forsvarligt. Men hvor megen Skønhed tror man ikke der vilde gaa tabt her og over alt i Verden, dersom slige Spørgsmaal altid skulde afgøres ud fra en Betragtning af, hvad der i Øjeblikket gav flest Penge i Kassen. Hvad gav man os saa til Erstatning for, hvad man berøvede os ? Fra Kallebodstrand til Storm­ gade en jævn kedelig Husrække, hvis enkelte gode Bygninger snart er talte. Først fra Storm­ gade kan der i egentlig Forstand tales om Stor- stadsarchitektur: Overformynderiets Bygning, Raadhusets Kcdelhus, Raadhuset, og paa den modsatte Side Vartou og Hotellerne paa Raad- huspladsen. Her møder Øjet fremdeles Hcl- merhus’ kummerlige Stykke Byarchitektur, midt i Byens Hjærte og paa en fordringsfuld Plads lige over for Byens statelige Raadhus. Ny Rosenborg, der i Sammenligning med Hel- merhus er en ren Perle. Saa Nørrevold. Paa 79

holdt paa Christianshavns Vold den 8. Juli i Aar, var et rent Agitationsmode. Vi ønskede at vække Stemning for Bevaringen åf Volden, den sidste Levning af Byens gamle maleriske Be­ fæstningsanlæg. Der er vel i dette Øjeblik in­ gen ov e rhæ n g en d e Fare for, at vi skal mi­ ste den, men Afgørelsen er ikke længere borte, end at det i alt Fald maa siges at være paa Ti­ de, at denne Sag sættes paa Dagsordenen. In­ gen kan jo paa Sagens nuværende Stadium overse, hvilken Løsning dette for Byens frem­ tidige Udseende saa vigtige Sporgsmaal vil faa. Det eneste, vi med Sikkerhed ved, er dette, at en Del af Terrænet, nemlig den mellem Lange­ bro og Baadsmandsstræde liggende Del af Vol­ den, af Staten vil blive afhændet til Kommunen, og at Staten for Afstaaelsen vil kræve en Sum, der opgives forskelligt, men som menes at kom­ me til at ligge mellem 5 og 6 Millioner Kroner. Det, det derfor i første Række foreløbig kom­ mer an paa, er at rejse den offentlige Mening til Værn om den gamle Vold, at den ikke skal gaa samme Vej som Byens øvrige Volde. Den samme offentlige Mening er saa let vakt, men har vanskelig ved at holde Interessen vedlige. Faar den ikke sin Vilje sat igennem straks, gaar der blot tilstrækkelig rum Tid — saa falder Sin­ dene til Ro, og Tingene gaar siden deres skæ­ ve Gang. Den offentlige Mening reagerer i an­ den Omgang kun lidt eller slet ikke; den har jo været fremme i sin Tid. Vi er altsaa egentlig lige vidt. Naar man i fremmede — navnlig tyske — Byer har haft Lejlighed til at iagttage, hvor­ ledes man dér maalbevidst værner om det i Byens Fysiognomi, der direkte minder om By­ ens Fortid, er det yderst beskæmmende for os at se, hvorledes vi herhjemme lader alt det slippe os af Hænde, som — ogsaa i Byens ydre Udseende — kunde bære Vidne om, at Køben­ havn har haft en Historie. Vi skal i denne For­ bindelse slet ikke nævne saadanne smaa tyske Byer, for hvilke Perlen for dem alle — Rothen­ burg — staar som et Mønster. De er for smaa i denne Sammenligning. Men tag en By som Nürnberg, hvis Mure ogVoldgrave i alle Frem­ medes Øjne giver den en saa stor Tiltrækning. Nürnberg er en By paa c. 400000 Indbyggere, altsaa af en Størrelse, der taaler en Sammen­ ligning med vor Bys halve Million. Og i Nürn­ berg vil man se, at den gamle Bykærne den Dag i Dag ligger omgivet af de gamle taarn*