Forskønnelsen_1913

gerbro«. Saaledes kaldes den allerede i 1565 i An­ ledning afdenUlykke,der da hændte, idet Kongen, Frederik II, faldt over Bord fra et Skib »under Amagerbro«. Hans Naa- de kom lykkelig og vel op, men Jørgen Brade, der vilde hjælpe ham, »blev selv derover ilde faren« og døde et Par Dage ef­ ter. Strømmen mellemAma- ger og Sjælland var paa den Tid langt bredere end senere, da den blev ind­ skrænket ved Opfyldning paa bægge Sider. Køben­ havn var saaledes for en aaben Søstad at regne, paa fri Strand. Og denne aabne Beliggenhed var farlig, ti det var i Virke­ ligheden de ædle Dele, de vigtigste Organer, der laa blottede; Holmen med

Skibsværfterne, den ikke altid kamp­ beredte Flaade udenfor, Havnen, der førte lige ind til Byens Hjerte, Tøjhuset med alle de store Forraad af Vaaben og Ammunition og endelig selve Kø­ benhavns Slot. Faldt Amager i Hæn­ derne paa en Fjende, der raadede over en nogenlunde kraftig Flaade, kunde det komme til at se galt ud for Køben­ havn. 4. Juli 1618 udskriver Christian IV en Skat over hele Landet »eftersom vi naadigst have for godt anset her paa vort Land Amager en Befæstning at lade forfærdige, vor Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By, som største Magt paaliggende er, til Defen­ sión og Forsikring.« Det nye Anlæg paa Amagers Nord­ kyst blev ikke blot en Befæstning, Kø­ benhavn til Defensión og Forsikring, men tillige en Handelsstad. Den Man­ gel paa Bolværksplads, som Handelen led saa meget under i København, skulde der nu raades Bod paa i den nye By, og Kongen skred til Værket efter de bedste Forbilleder i Hamborg og Amsterdam. Hovedlinien danne­ des af Strandgade , der løb parallel baade med Strømmen, ud mod hvil­ ken den ikke skulde bebygges, og med

Sejladsen mellem Sjælland ogAmager farlig Grund. For at vare Skibene i Tide satte Christian IV et Sømærke paa den, en Søjle med Leda med Sva­ nen. Om det er denne, der af Menig­ mand er bleven opfattet som en Hav­ frue og gav Anledning til, at Grunden fik Navnet Havfruegrunden, vides ik­ ke. Mærkeligt nok har man allerede tidligere anbragt Havfruer samme­ steds, nemlig paa et Kobberstik fra Slutningen af 16. Aarhundrede, hvor man ser tre forføreriske Fiskehaleda- mer boltre sig paa Grunden og slaa Harpen til Ære for Herren og Kon­ gen over det Danske Riges Strømme; hans Borg ses iBaggrunden af Billedet. Af disse tre Odder eller Landtunger fik den midterste størst Betydning for Amagerne. Ved en Dæmning blev den forlænget ud iStrømmen og en Færge- bro, sagtens en beskeden Stenbro, lagt for Enden af den. Ad denne Odde og denne Dæmning, der senere blev til Brogade. korteAmagerne deresGrønt- sager m. m. ud til Færgebroen og satte derfra over med Baad til Kibbe- næs paa Kobenhavns Siden omtrent lige over for Holmens Smedie, senere Holmens Kirke. DenneFærgebro er den første »Ama­ 66