Forskønnelsen_1913

Kobenhavns Bombardement 1700.

PAA CHRISTIANSHAVNS VOLD A f Museumsinspektor, Slotsforvalter BERING LIISBERG.

N AAR man staar heroppe, befin­ der man sig paa Amagerlands højeste Punkt, det bedste Udtryk for, hvor flad Øen er, ubegribelig flad , som en Nordmand sagde engang. Og havde man kunnet staa heroppe, paa dette Amagers Himmelbjerg, paa en eller anden klar Dag inden det Aar 1618, inden Omkalfatringen begyndte, da endnu ingen Kirker eller Pakhuse eller tre-fireetagers Borgerhuse spær­ rede Udsigten, vilde man have haft fri Udsigt ud over det meste af Øen, særlig den nordlige Del af den, som alene interesserer os i Øjeblikket. Man vilde da have set, at der om­ trent fra Midten afAmagers Nordkyst, der løb i Nordøst-Sydvest, strakte sig en lille Halvø ud i Strømmen mellem Amager og Sjælland, omtrent ret i Nord. Fjorden eller Indskæringen fra Kongedybet, som skilte Halvøen fra Amager, var snæver, men skar sig saa langt ind, at Halvøen kun ved en smal Hals var fast med det øvrige Land. III Aarg. 1913. Nr. 6

Omtrent i Højde med Københavns Slot delte Halvøen sig i tre Odder el­ ler Tunger. Den midterste sendte den ud i Strømmen i Retning af det Sted, hvor senere Børsen blev bygget; den anden løb ud mod Nord, var et lille Stykke synlig over Vandet, men duk­ kede pludselig ned for at fortsættes som en lav Grund under Vandet langt ud mod Nord. Dog var den let at spore ved den Mængde store Sten, Isen hav- deskruet op paa den, og paa hvilke Sø­ en altid brød, naar blot der var den mindste Kuling, medens der indenfor var smult Vand, undtagen netop med nordlig Luft. Fra ældgammel Tid kald­ tes Grunden Rævshalen; den nævnes i et fransk Brev af 1329, som le R eves , og det er den, der som en Kæmpearm strækker sig til Værn og Beskyttelse for Skibene i Københavns Havn, og som i Virkeligheden danner Havnen. Den tredie Udløber fra Amager­ lands Nordspids strakte sig ud imod Sydvest, men forsvandt straks under Vandets Overflade og dannede en for 65