Forskønnelsen_1913

gjaldt særlig smukke eller særlig fremtrædende Træer. Lad mig exempelvis næv­ ne den sjælden smukke og store Eg i Skovbrynet Nord­ ost for Eremitagen. Som det vil ses af Billederne, navnlig af Vinterbilledet, deformeres den mere og mere af de op til den staaende Bøgetræer. Et andet Exempel, hvor Plad­ sen er særlig udfordrende, er Egen udfor Edelslundsvej­ en i Gl.Taarbæk. Men iøvrigt henstiller jeg et Besøg i Krattet ved Raa- vad syd for Mølleaaen; dér vil det ses, hvorledes Forst­ væsenet selv har opelsket Bøgekrat lige op ad de gam­ le Ege og saaledes rent syste­ matisk har arbejdet med paa disses Undergang. Hvad nu de store Skov­ partier angaar, da viser fi­ gura, at den egentlige Høj­ skov — Plateauet omkring Ulvedalene— med dens gam-

Hjortekilde- egen 1860.

le fra Chr.IV og Fr.III.sTidstammen­ de Bøge staar for Fald. Kammerher­ ren oplyser, hvorledes den er viet til Undergang— c. 100af de gamle herlige Træer falder aarlig uden at erstat­ tes af noget. Thisom Erstatning kan ikke nævnes de bitte smaa Indeluk­ ker, som hist og her er plantet i de se­ nere Aar. Og desværre maa det samme siges om de store Plantninger: Klam- penborg Plantagen og Fortunens Inde­ lukke, af hvilke navnlig den første efter sin Alder og hele Tilblivelses- maade nu skulde og burde have været Højskoven og Dyrehavens Stolthed. Naar den ikke er bleven det, er det ikke von Langens Skyld. Med et aa- bent Øje for Skovens Fremtid som Lystskov plantede han sin Plantage saaledes, at den ved mange forskellige Træsorter— Eg, Bøg, Gran, Lærk, Naur, Ask o .s .v .— med Tiden kunde frembyde de rigeste Afvexlinger. Han plantede dernæst godt og under Hen­ syn til de stedlige Forhold; herom staar de enestaaende Graner og Egene som talende Vidner. Men ikke tænkte han sig. at dette hans Værk skulde blive saa forsømt, som det blev.

Hjortekilde- egen 1912. Smig. Billedet Side 6.