Forskønnelsen_1913

risk Frihed (naturligvis indenfor den en Gang givne Ramme), har været den ved flere Lejligheder overfor Dr. Jacobsen hævdede Forudsætning. Naar derfor Forholdet er dette, at Bestyrelsen udfra det Indtryk, den i sinTid havde modtaget dels af de paa­ gældende Architektersi Fæ llesskab udarbejdede Tegninger, dels — og navn lig — af den i Raadhuset i For­ eningens Navn udstillede Model, har medgivet Tanken om Spirets Genrejs­ ning sin Støtte, vil det højtærede Kon­ sistorium sikkert kunne forstaa Be­ styrelsens Bevæggrunde til at forbe­ holde sig sin Stilling, saafremt det skulde vise sig, at det Spir, om hvis Opførelse der nu foreligger Tilbud, er et andet end det. der i sin Tid i Model var offentligt udstillet. I Ærbødighed P. B. V. (»ign.)THORVALD JØRGENSEN <«ign.) orro ASMUSSKN KØBENHAVNS SØSTADSKARAKTER A f Havearchitekt JOHAN LASSEN D ET er sagt saa tidt: at kun de færreste — tilrejsende som indfødte — har noget praktisk. Havde det end været praktisk! Men hvad er Gammclholm som Havne- og Handelskvarter, hvad er selve Kvæsthusbroen og hvad er Kristianshavn ?

bestemt Indtryk af, at København er en Sø­ stad. Det er unægtelig sagt tidt, men det hører til de Ting, der ikke kan gentages for ofte. Den, der kun kender Byen fra Landkortet, og ved, at den ligger ved det »dejlige Øre­ sund«, han maa komme til København med store Forventninger om Kystpromenader og Udsigter og alt, hvad han har set eller blot hørt om fra fremmede Søstæder. Kommer han sejlende ad »Sundet« hertil, vil hans Glæde begynde allerede ved Helsingør, og lige ned til Charlottenlund vil han kunne beundre den danske Kyst, hvor Skovenes og Havernes Løvmasser hist og her brydes af Villaers hvide Kontrast, — han kan jo ikke se, at Forholdene i Land ikke er saa ideelle, som det ser ud til fra Søen. Men ved Char­ lottenlund og Hellerup maa han allerede be­ gynde at føle Skuffelsernes Ubehag, altfor mange sammenhængende, højere og højere Husrækker og Fabriksskorstene karakteriserer Indsejlingen til Hovedstaden. Han kan imid­ lertid trøste sig med, at Byen er en By i Vækst, med Industri og Handel, og at denne Vækst kræver sin Plads og maa sætte sit Præg, og at det hele dog til sidst maa gøre Byen rig, saa at han vil finde Spor af denne Rigdom omsat i Skønhed, naar han kommer nærmere til Land. Langelinie vil maaske et Øjeblik holde dette Haab fast, — men ak! Toldboden og Kvæsthusbroen o. s. v. og næsten hele Kristianshavnssiden; Tvivlen maa tage ham. Naar han først i Land, vil han erfare, at Byen ikke har forstaaet at udnytte sin Belig­ genhed, hverken m. H. t. Skønhed eller rent

Ak nej! Dansken, som fra Arilds Tid sø­ vant har pladskct paa Havet, han synes i hvert Fald i København at have mistet San­ sen for alt Vandets Skønhed. Thi det er jo ikke blot Kystlinjen: Charlottenlund Helle­ rup Østerbro, der ikke er udnyttet som Pro­ menade og »rigt« Kvarter, det er jo ikke blot f. Eks. Set. Annæ Plads, der er ødelagt — og Gammelholm, ikke blot Kristianshavnssiden af Kysten, det er jo gennemført helt ud paa den anden Side langs Kalvebodstrand og ind i Byen gennem Holmens Kanal, og det spo­ res tydeligt ved Søerne ved Dosseringen, disse stakkels mishandlcde, regulerede Søer. København som Søstad, man kommer uvilkaarlig til at smile ved Tanken. Men er det da altsammen hanbløst nu, er der da slet ikke det mindste at gøre for at give Byen sin Karakter igen? Selvfølgelig, ellers havde disse Linjer ingen Berettigelse. Der kan hjælpes endnu. Selv om vi ikke mere kan faa en storslanct Hel­ hed ud af vor Kystlinje, saa er der endnu Muligheder nok for at skabe gode Enkelt­ heder. Først og fremmest maa vi sørge for at frede og værne om det lidt, der endnu er tilbage af Kystvej ved S trandvejen ; denne Sag er dog saa populær og for en Del i saa gode Hænder, at den ikke behøver nærmere Om­ tale her. Saa er der L angelin ie. Der er nu vel ingen, der har tænkt paa at berøve os den, men de smaa, næsten umærkelige Forandrin­ 23