Forskønnelsen_1913

andet: »og jeg mener, at Skovens Drift maa ind i et helt andet Spor end det hidtidige, for at Charlottenlund skal blive blot nogenlunde fyldest­ gørende som Lystskov.« Professor Oppermanns Svar paa Spørgsmaalet var dette: »Der er ikke meget godt at mene om den (Sko­ vens Behandling). Jeg anser dens Drift for meget uheldig, der er noget for­ komment over Charlottenlund Skov.« Den eneste, der forsøgte at forsvare den Behandling, der blev Skoven til Del, var igen Kammerherre Miiller, men han opnaaede derved kun yder­ ligere at fremhæve, hvor forblindet og uforstaaende en dygtig Forstmand kan være, naar Skoven skal ses fra et æstetisk Synspunkt og ikke som en Kultur af Tømmer og Brænde. Naar jeg her har gennemgaaet, hvorledes det omtalte Spørgsmaal tidligere har været fremme til offent­ lig Drøftelse, sker det for at vise, hvor vanskeligt det er at trænge igen­ nem til de Autoriteter, der har Mag­ ten, og for i Forbindelse hermed at fremhæve en Udtalelse af Professor Oppermann i det ovenfor citerede In­ terview, en Udtalelse, der falder nøje sammen med mit Syn paa hele dette Spørgsmaal. »Jeg tror ikke«, lød Ordene, »der fore løb ig kan gøres noget. Men den Tid maa komme, da Ledelsen a f Lystskovenes Drift lægges i andreAu toriteters Hænder, over lades til en enkelt Mand, som udrustes med baade Myndighed og Ansvar.« Ja dette er netop Sagen, der maa en enkelt Mand til med baade Myn­ dighed og Ansvar, det nytter ikke med en »Skovbestyrelse«, der hen­ viser til en Driftsplan fra 1860 og an­ tyder skjulte, højere Kræfter, der hindrer alle Fremskridt; og netop i Fjor er der jo sket den Reform af hele vort Forstvæsen, der har afskaffet

Overforsterembederne og stillet alle Skovridere direkte under en Skov- brugsdirektor. Nu vil der altsaa kom­ me en Mand med Myndighed og An­ svar paa denne vanskelige Post, og for saa vidt er al Ting godt, men saa bliver det næste Spørgsmaal, hvad det bliver for en Mand. I Interviewet med Professor Opper­ mann fortsatte han saaledes: »Og saa sætter jeg mit Haab til, at der vil være vokset en ny Slægt op med et moderne Blik paa forstæstetiske For­ hold, en Slægt, som vil bryde nye Ba­ ner.« Bliver det mon nu en Mand af denne ny Slægt, der faar Myndighe­ den og Ansvaret, eller bliver det kun en ny Skovrider, en af dem, for hvem Træer er Tømmer og Brænde, og for hvem Publikum er Uvedkommende i hans Skov? Afgørelsen af, hvem der skal beklæde Embedet som Skovrider for Lystskovene er vistnok endnu ikke truffen, men saa vidt mig be­ kendt er det ikke en af »den nye Slægt«, der er udset dertil. Statens Haver: Frederiksberg Have, Sønder­ marken, Kongens Have, Fredens- borg-, Frederiksborg- og Bernstorf- Parker er for nylig underlagt en Gart­ ner, der aldrig tidligere har beskæf­ tiget sig med Opgaver af den Art, han her vil blive stillet overfor. Skal nu Lystskovene underlægges en Skov­ rider, der er ligesaa uvidende angaa- ende Lystskoves og Skovparkers Røgt og Pleje, saa er vi vel hjulpne for cn Aarrække, og saa kan vi igen begyn­ de at haabe paa den nye Slægt, der vokser op, medens Parker og Skove lægges øde. Det er nu Skovbrugsdi­ rektør Buchwald, der har Ansvaret, det er Professorerne Oppermann og Prytz og alle de Forstmænd, der ser. hvor det bærer hen, og hvis Ord har Vægt, det er paa dem. Ansvaret kom­ mer til at hvile, hvis der gribes fejl og ansættes en Skovrider, kun fordi 3