Forskønnelsen_1912_2

det pyn tede . Paa et enke lt Punk t h a r S ta ten fo rlæng st tag e t Sagen i sin H aand , ide t den h a r p aa lag t N atio ­ n a lm u see t a t væ rn e om K irk e r m. m. og om O ld tid sm indesmæ rke r. Kunst­ akad em ie ts M edvirkning kunde uden Skade beny tte s i v ide re Omfang, end det sk e r; dog e r d e r ogsaa i sa a H en ­ seende en lille F rem gang a t n o te re i de senere Aar. D et næ rm e s t liggende e r a t gaa vi­ dere m ed al mulig Energi ad de Veje, som a lt e r b e traad te . Og det næ ste e r : a t faa S ta t og K om ­ m une til selv d irek te a t væ rn e om S am fundets In teresse . Det k an ikke ny tte a t komm e m ed den Indvending , a t de ifølge G rund loven ikke tø r gjøre Ind sk ræ nkn inge r i E jendom sre tten . G rund lovens O rd e r aldrig b ievne for- sta aed e som p a a den M aade absolu- te, th i E jendom sre tten b esky tte s kun fo r Sam fundets Skyld. H vad e r Byg­ gelove, Po litived tæg ter, Sundheds­ ved tæ g te r, Love om Jag t og F iskeri, om Skovb rug og en Mængde and re Ting vel and e t end Ind sk ræ nkn inge r i E jendom sre tten? Med H ensyn til de h e r om hand lede Fo rho ld vil d e r ikke væ re det m indste i Vejen, sa a sn a rt b lot Lovg ivn ingsm ynd ighederne h a r faae t tilstrække lig k la rt Blik fo r disse In te res se rs Existens og Betydning fo r Sam fundet. Men S ta ten m a a sikke rt gaa i Spidsen, før K omm une rne k an følge efter. Forskjellige S teder i U d lande t h a r det offentlige begynd t a t tage fa t p aa P rob lem et, selv om det endnu kun e r en Begyndelse. I F rank rig h a r m an en Lov fra 1906 til Væ rn fo r gam le Byg­ ninger og landskabe lig Skjønhed , iføl­ ge hvilken S ta ten u nd e r visse V ilkaa r k ann ed læ g g eF o rb udm o d Fo rand ring eller Ødelæggelse, og denne Lov e r fornylig udv ide t til ogsaa a t om fa t­ te selve Paris, saa ledes, a t n a a r d e r nedlægges Forbud m od Fo rand ring

leger. S k jønhed sind trykg jennem Ø jet opliver, selv om de paag jæ ld end e ikke ju s t e r sig det bev idst; de gjør os til »bedre Mennesker«, m od v irk e r Sur­ hed i Sindet, ligesaa v ist som Musik gjør det. H e r e r ikke Tale om K rav til O verk lassens Fordel alene. P rofesso r M artin N yrop h a r engang ud ta lt, a t et g røn t T ræ inde i en By er m e re væ rd end et Palads. Saav id t jeg ved, h a r h an m edv irk e t til, a t d e r er p lan te t nogle T ræ r. Men vi m a a have mange flere endnu. H vo rfo r e r d e r ingen langs F rede rik sho lm s K anal p aa begge dens Sider? H vo rfo r e r d e r in­ gen p aa H ø jb rop lads, N y to rv og G am ­ m e lto rv , p aa Kulto rvet? D er kunde væ re m ange flere p aa Kongens Ny­ to rv — hvad m en e r m an om den un ­ derligt øde Plads fo ran Magasin du Nord? Det e r a t h aab e , a t T ræ e rn e fo ran Christiansbo rg Slot fa a r Lov a t blive staaende . P rofesso r H. J. Holm h a r engang, netop i den Forb indelse, sag t det fo rstand ige Ord, a t »Trær sk ju ler aldrig en Bygning«. Om m an nu vilde spørge, hvo rledes P rob lem e t re tte s t bø r gribes an h e r­ hjemm e, da m a a m an a lle rfø rst m ed Anerkj endelse næ vne de sp red te Be­ gyndelser, som e r gjorte. D er e r d an ­ net flere Foren inger, som m ed Ive r h a r s træ b t a t væ kke In teressen og ef­ te r Evne, om end m ed vex lende Held, a t gribe ind: »Foreningen til H oved ­ stadens Forskønnelse«, »Foreningen til gam le Bygningers Bevaring«, »For­ eningen for Naturfredning« og mulig findes d er omkring i L and e t lokale Foreninger, som jeg ikke k jender. »Akademisk A rchitektforening« h a r ved p rak tisk Medvirkning (»Tegne­ hjælpen«), Fo red rag o. a. tage t et Tag, hvis Betydning v istnok e r stigende, navnlig fordi det i Praxis godtgjør, a t det smagfu lde ikke e r m ind re øko ­ nom isk end det smagløse, og a t det simple som Regel e r sm ukke re end 82