Forskønnelsen_1912_2

i V esterbrogade, m en h an var vistnok n o g et for æ ngstelig p aa dette P un k t. O gsaa h er kom m er det an paa, hvordan det bliver gjort. T aleren kun de godt tæ nke sig, atS p ø rg sm aalet om Buegangene, om Byg­ væ rket bag ved F rih edsstø tten , som det kaldes, i det hele taget om B ebyggelsen langs m ed V esterb ro ­ gades N ordside blev taget op til selvstæ ndig Be­ handling, en ten ved en K onkurrence eller ved, at m an hen vend te sig til en k om p eten t M and, en frem ­ ragende A rchitekt. S tort set rum m ede P lan 3 saa m ange fortræ ffe­ lige Sider, at h an var tilbøjelig til at holde p aa d en ; at komm e uden om den var sikkert ugørligt, og h elt lægge den til Side, saaledes som M agistraten h ar gjort, kunde m an ikke. Om P lan 4 siger Stadsingeniøren, at den er u darbej­ det p aa G rundlag af det præm ierede P rojekt og u nd er H en sy n til A nker m od dette, som til Dels blev frem sat allerede ved B edømm elsen og fra indflydelsesrig Side ............N aar saavel S tadsingeniøren som M agistraten frem hævede, at P lan 4 o g s a a er udarbejdet paa G rundlag af den præm ierede P lan, forekom denne U dtalelse h am ikke ret beføjet. D er er himm elhvid F orskel paa de to P laner. P lan 3 læ gger u dtalt Vægt paa, at R adialgaderne føres saa direkte som m uligt ind til C entrum . Den u ndgaar R inggader, saa vidt det er gørligt, og den udlæ gger A realer til B ebyggelse m ed større, til Dels offentlige, Bygninger, hvilket og­ saa var forudsat i sin Tid ved P ro gram m et for K on­ kurrencen. P lan 4 derim od fører R adialgaderne saa­ ledes ind, at de n æ rm est kun tangerer C entrum , eller ogsaa gør den fuldstæ ndig Vold p aa deres naturlige L eje, saaledes ved G yldenløvesgades F orbindelse m ed R aadhuspladsen g en nem V estervoldgade og navnligV estre B oulevard, som den saa at sige spæ r­ rer helt af. D er er paa P lan 4 indlagt en død og ked­ somm elig Del af en Ringgade. E ndelig er A realet stykket ud til B ebyggelse af den allerordinæ reste Art. I Samm enligning m ed P lan 3 gør P lan 4 Indtryk af en plukket F ug l; enhver F jer er væk, enhver G nist af Friskhed er borte. B ebyggelsen føres tæ t op til S porgraven, og m an har om hyggelig u ndgaaet en­ hver M ulighed for at skabe storstilede Bybilleder af den Art, som M agistraten finder saa tiltalende ved P lan 3. N ørrefarim agsgade har faaet H use paa beg­ ge Sider hele V ejen og to Stykker Buegange m ed — det er m aaske for at vise, at d e t kan m an dog ogsaa lave. B ebyggelsen langs Set. Jø rg en s Sø er tør, kedsomm elig og aandløs, og det, at m an i S te­ det for de græ sklæ dte Skraaninger langs m ed Søen vil opføre M ure lige ned i V andet m ed en U dbyg­ ning ved h ver af S øens A fdelinger, vidner dels om Symm etrisyge og dels om , hvorledes der m aa klem ­ m es og pines for at faa det ind, som m an vil have ind. A t føre GI. K ongevej ind og dele den i F o rtsæ t­ telse baade m ed Studiestræ de og Jern b an eg ad e- V estergade var der ikke v un det m eget ved, idet de to sidstnæ vnte Gader er saa stæ rkt belem rede m ed Fæ rdsel, at de ikke kan tage sto rt m ere. D et m aatte indrømm es, at nogle flere Gader gaar i R etningen N ord-Syd, og at større Stykker Nordfa

hed. M od Syd stød er det op til V esterbrogade, den stæ rkt befæ rdede H ovedaare, som fører forbi Bane- gaarden, og til R aadhuset og R aadhuspladsen. Mod N ord støder det op til N ørreboulevard og Ø rsteds­ parken, og hele dets vestlige Side ligger ud im od Set. Jørg ens Sø. D et er i det hele taget en Beliggen­ hed saa fortræffelig, at m an m aa lede læ nge og viden­ om for at finde M agen dertil, og dette, at m an har R aadighed over det hele A real, byder M ulighed for her at skabe n og et stort og sm ukt, en Chance, som ingen Sinde m ere vil falde i denne Bys L od, og som det derfor gæ lder om at udnytte fuldt o g h elt,b aa d e i økonom isk og k un stnerisk H enseende. Man m aa anspæ nde alle K ræ fter for at n aa dette Maal til Gavn og Æ re for det Sam fund, vi lever i, og for dem , der k om m er efter os. N aar m an ser paa P lan 3, er det iøjnefaldende, saa frisk og fantasifuld den er gjort. F orbindelseslin­ jern e ligger naturligt og godt. Det, at N ørrefarim ags- gade, som sikkert vil blive en H ovedaare, er ført langs m ed S porgraven, skaber M ulighed for et sm u k t Bybillede af en storstilet og ejendomm elig S kønhed, saaledes som M agistraten m eget rigtigt har b em æ r­ ket i sin Skrivelse til B orgerrepræ sentationen. At der paa sine Steder ved Sporgraven er bevaret g ræ s­ klædte Skraaninger, vidner om , at F orfatterne af P la­ nen har Øje for m ed sm aa M idler at skabe Indtryk af Friskhed og S kønhed. D er kom m er L ys og L uft ned til de kørende T og, og den L arm , som de ellers vilde foraarsage ved at køre m ellem høje Mure, vil i nog en M aade m indskes. B ebyggelsen langs Set. Jørg ens Sø kan blive sæ rdeles sm uk. D er er M ulighed for, at offentlige eller halvtoffent- lige Institutioner, F oren in ger og lign. kan finde Plads til eget H us, noget, der ellers er saa at sige ugørligt her i Byen, n aar Bygningen da skal ligge nogenlunde cen tralt, og m an ikke i dyre D omm e vil købe E jendom m e og rive dem ned. D en store Karré u denom et F ilterbassin kan sikkert m eget vel bebygges, uden at der b eh øv es at stilles uov erkom ­ m elige Krav. D et forekom ham at væ re paa Tide, at der fra K om m unens Side blev stillet — og ogsaa h aand hæ v et — ret betydelige K rav overfor Bebyg­ gelsens A rt og Karakter i dens H elhed. Man har altfor læ nge m aattet finde sig i adskillige V ederstyg­ geligheder i saa H enseende, K om m unens L edelse m aa have H aand i H anke med, at saadant ikke sker m ere; enten det n u skyldes M angel paa S torsyn i sin Tid, uduelige A rchitekter eller M inisterdispensa­ tioner eller alle disse Ting i F orening, saa m aa der en E nd e derpaa. H an behøvede blot at pege paa den G enbo, R aadhuset har ligeoverfor sin H oved­ dør, og paa B ebyggelsen langs m ed S øerne, for at m an om trent kunde forstaa, hvad det var h an m ente. M od de paa P lan 3 langs m ed V esterbrogade projekterede B uegange var B orgerm esteren draget stæ rkt til F elts baade fra et økonom isk og endogsaa fra et sanitæ rt og hygiejnisk Standpunkt. De to sid­ ste S yn spu nk ter vilde h an lade ligge, de forekom ham ikke at have m egen Værdi. H an kunde ikke give B orgerm esteren Ret i, at B uegangene ikke kan gennem føres paa en for K omm unen økonom isk for­ delagtig M aade. D et komm er ganske og aldeles an paa, hvordan det bliver gjort. Bliver det gjort paa rette Maade, kan det ogsaa gennem føres, og selv om m an ogsaa skulde bringe et Offer i saa H enseende, kan det ikke blive saa forfærdelig stort, thi efter hvad han kunde m aale sig til, drejer det sig kun om et Areal paa henim od 450 Kv. Alen, et Areal, som i F o r­ hold til det hele er sæ rdeles ringe. Og selv om der m aatte ofres noget paa dette P unkt, kunde m an sik­ kert indvinde det paa andre Punkter. Stadsingeniøren h ar u dtalt sig m od at overbygge de to Gadeindløb