Forskønnelsen_1912_2

skoler og virket ved H en stillinger til Stat og Kommuner m. m. Det vild e være glædeligt, om d isse Bestræ­ belser maatte blive mødt med Forstaaelse og Velvilje af h ele Folket, saaled es at der ad Aare kunde opnaas m ange gode og syn lig e Resul­ tater rundt omkring i vort smukke lille Land. Det p lan løse Byggeri efter tyske Godtkøbs­ tegninger maa have en Ende. Det gæ lder om

at lære Befolkningen, at B ebyggelsen maa og skal være d a n s k , og at de enkelte H u se der­ for bør være ly se og venlige, praktiske og sunde, tilfredsstillende alle moderne Krav. H ver Hytte maa b ygges med en vis H e n ­ syntagen til Omgivelserne, om den ikke skal sætte en falsk T one ind i Harmonien. Intet er vissere, end at det i Længden er b illigst at bygge godt.« © Det meste af Beretningen har selvfølgelig kun lokal Interesse. Vi vil dog ikke nægte os Fornøjelsen at aftrykke følgende Udtalelse: »Under sin enaarige Virksomhed er det »blevet mere og mere klart, hvor magtes- »løst i m ange Retninger Raadet staar, naar »det gæ lder at hævde de Interesser, man er »sat til at varetage. Man har da paa for- »skellig Maade søgt at finde M idler til at »søge denne Interesse vakt. Man har saa- »ledes for næste Aar planlagt en D el Fore- »drag om vore Parker, om moderne Byregu- »lering o. s. v., l i g e l e d e s h a r m a n s ø g t »et S a m a r b e j d e m e d » S e ls k a b e t fo r » K r is t ia n ia B y s V el«, hvorved dette gam- »le Selskab atter vil optage sin Virksomhed »for B yens Forskønnelse, som det i tidligere »Tid ogsaa havde paa sit Program . . .« Dette at en kommunal Institution søger Sam ­ arbejde med en privat Forskønnelsesforening, er et Skridt, der her hjemm e er vel egnet til at vække Opmærksomhed, fordi det vidner om en Forstaaelse af Forskønnelsesbestræbelser­ ne, som vi herhjemme ikke er forvænnet med. Ganske vist er det fra kommunal Side (paa T om and shaand !) med H enblik paa Forenin­ gen for Hovedstadens Forskønnelse udtalt, at Magistraten i Erkendelse af, at der ikke blandt samm es Embedsmænd findes nogle, der i særlig Grad repræsenterede de kunst­ neriske Interesser, betragtede det som noget værdifuldt, at der fandtes en Kreds af M en­ nesker, der dannede en frivillig Kunstens Garde. Men dette er dog kun Theori. Praksis ser som bekendt ganske anderledes ud.

FORSKØNNELSESBESTRÆBELSERNE I KRISTIANIA

K RISTIANIA har faaet sig en Forskønnel­ sesforening, der im idlertid — saaledes ad skillig gunstigere Vilkaar end vor. Thi m e­ dens vor Forening er en privat Forening, der ikke altid er velkomm en, hvor den møder med sin e Ønsker om lidt større Skønhed, er den K ristiania-Forening en halvt kommunal For­ ening, idet den bestaar af 6 M edlemmer fra Magistraten (Ordføreren, første Borgermester, Stadsarchitekten, B ygningschefen, R egule­ ringschefen og Vejvæ senets Overingeniør) sam t 8 andre paa 3 Aar valgte M edlemmer (for T iden tre Architekter, en Maler, en B il­ ledhugger, en Kunsthistoriker, en Redaktør og en Forlagsboghandler). Foreningen, hvis offi­ cielle N avn er »T ilsynsraadet for Byens U d ­ seende«, traadte første Gang samm en den 14. Juni 1910 og har for n y lig til de kommunale Autoriteter i Kristiania oversendt sin første Aarsberetning for 1910—1911. Rigtignok har en D el af de Sager, der er arbejdet for, ikke kunnet gennem føres (ligesaa hos os!), men Indberetningen viser ligefuld t, at Interessen for B yens U d seend e er i glæ delig Vækst, og at der er givet Impulser, der sikkert vil sætte Frugt i Fremtiden. L igesom Forskønnelsesforeningen i Kjøben- havn for nogle Aar siden fremførte et Forslag til en ny Strandvej (efter Ingeniørerne Alex. Foss og O. K. N ob els Plan) har T ilsynsraadets før­ ste Opgave været at træde i Brechen for en Strandpromenade, som ikke skulde forkludres af en projekteret Jærnbanelinje, og det er T il­ synsraadets Fortjeneste, at der om ikke længe vil blive udskrevet en Konkurrence om Spørgs- m aalets end elige Løsning.

syn es det da i hvert Fald — arbejder under

31