Forskønnelsen_1912_2

Ad den Vej n aar vi altsaa ikke synderlig langt frem , og skal der væ re nog en M ening i v or E xistens, hvis vi altsaa ikke skal indskræ nke os til'a t sæ tte v ore P en ge i S parekassen og m ed A ars M ellem rum tilbyde Byen Gaver, m aa vi se os om efter andre Veje, ad hvilke vi kan skaffe Ø renlyd for Ø nskerne fra det store Borgerskab, som F oren in gen tæ ller blandt sine M edlemm er, og som n eto p i F oren in gen ser den Institution, g en nem hvilken de æ sthetiske K rav natu rlig st frem sæ ttes. D er er flere saadanne Veje at gaa. D en enes Vej­ mæ rke hedder A gitation. D enne Vej har F oren in gen ofte — m en oftest tv u ng et dertil af de foreliggende Om stæ ndigheder — m aattet slaa ind paa. D et er ikke altid lige behageligt at skulle virke saa agita­ torisk. Vi vilde jo egentlig allerhelst leve i F red og F ordragelighed m ed dem , der regerer Byen, m en n aar alle andre M idler har væ ret forsøgt, og det har vist sig, at denikke paa anden M aade har k un net op- n aas noget, er det, at vi tvunget af den haarde N ød­ vendighed m aa gribe til A gitationens V aaben. Den anden Vej, F oreningen i det forløbne Aar er slaaet ind paa, er ny og u p rø v et: dens V ejmærke hedder »F orskønnelsen«, F oren in gens illustrerede T ids­ skrift. A t de to Veje undertiden har krydset hinanden i den F orstan d, at vi undertiden ogsaa har benyttet Tidsskriftet i A gitationens Tjeneste, kan ikke undre, n aar m an vil betæ nke, hvilke betydningsfulde Sager, der i A arets L øb h ar ligget for. Men Tidsskriftets Opgave ligger ikke udelukkende paa det agitatoriske Om raade. D ets Maal skulde — foruden at paapege Fejl og F orsøm m elser, hvor saadanne allerede fore­ ligger — ogsaa gæ rne væ re at anvise Vejen til i Tide at undgaa dem . Og endelig er det dets Opgave fra Tid til anden 'at bringe A rtikler af byforskønnelses- mæ ssig Art, A rtikler der kunde væ kke Interessen for v or Bys U dseende og drøfte M ulighederne for at gøre Byen saa sm uk og tiltalende, som det efter Om stæ ndighederne er gørligt. — B landt de Sager, som B estyrelsen har behandlet i det forløbne Aar, skal n æ vn es F r i h e d s s t ø t t e n o g d e n s O m g i v e ls e r , d e r u n d e r P a n o p t i k o n . Af A rtikler i »Forskønnelsen« vil F orsam lingen væ re klar over, hvad der her er udrettet. D et er ikke undgaaet Op­ m æ rk som hed en , at m an i K om m unalbestyrelsen — og da n av nlig indenfor M agistraten -»—har set m ed alt andet end venlige Øjne paa F oren in gens V irk­ som h ed i denne Sag, og at m an navnlig har følt sig ilde berø rt af den Skrivelse, hvori den sam lede Be­ styrelse, um iddelbart forinden den vigtige B eslutning om F rih edsstø tten s Placering blev taget i B orgerre­ præ sentatio nen, paa det indstæ ndigste lagde K omm u­ n albestyrelsen paa Sinde, hvad der stod paa Spil. F o r­ sam lingen vil sikkert ligeledes erindre den Medfart, B orgerm esteren for 4de A fdeling gav den af sine Em bedsm æ nd, der havde forsvaret en R egulering af V esterbros P assage paa G rundlag af det i K onkur­ rencen om B ebyggelsesplanen m ed 1ste Præm ie belø n nede P rojekt, og De vil sikkert heller ikke have glem t B orgerm esterens venlige U dtalelser om F o r­ eningen, som han »gav over Næbbet«, naar den saadan kom og blandede sig i h a n s Sager. Den næ vnte Skrivelse var jo im idlertid, som vist og­ saa alle forstod, skrevet ud fra de reneste Motiver. M ere end at lægge Sagen klar for B orgernes Re­ præ sentan ter og paa det varm este bede dem tage H en sy n til B orgernes Ønsker, evner F oren in gen nu engang ikke. At den ved sin H andlem aade er kom ­ m en paa Kant m ed M agistraten, m aa selvfølgelig oprigtigt beklages, m en slige H en sy n m aa vi se bort fra, det er Borgerskabets, ikke M agistratens In teres­ ser vi skal varetage.

F or P a n o p t i k o n s V edkomm ende er Sagen end­ nu i saa frisk M inde, at en næ rm ere R edegørelse for­ m entlig vil væ re overflødig. Da Sagen strandede paa G rund af P anoptikon-S elskabets A fslag paa F o re­ n in gens Tilbud, efter at det i et halvt A ar havde h oldt B estyrelsen Tien m ed løse Udtalelser, har m an søgt endnu et M iddel til at faa en anstæ ndig L øsning paa S pørgsm aalet, idet m an ved A rchitekterne T hor­ vald Jørg ensen og U lrik P iesner har hen vend t sig til B orgerm ester Jen sen , i hvis H aand A fgørelsen ligger, og bedt ham gøre sin Indflydelse gæ ldende i videst m ulig U dstræ kning. D ette k a n ske ved, at M agistraten, der som bekendt selv skal betale de Æ n drin ger i den nuvæ rende P an op tiko n tom ts F a­ gader, som den forlanger udført, og som derved paa F orhaand m aa kunne forudsæ ttes tilbøjelig til at ac­ ceptere en Fagadeplan for Tilbygningen, der kræver den m indst m ulige F orandring i de bestaaende F a­ gader, for en Gangs Skyld vilde se saa stort paa Tingene, at der aabnedes en M ulighed for, at P a- n optikonkom plexet kunde faa et til sin frem træ dende Beliggenhed svarende væ rdigt U dseende. D er er dernæ st en Sag, som F oreningen i det for­ løbne A ar har helliget stor O pm æ rksom hed — det er G r a v m i n d e s a g e n . A t denne Sag er komm et i Gang og har faaet et saa glansfuldt F orløb, skyldes i ganske sæ rlig Grad en enkelt M ands Initiativ, n em ­ lig O verretssagfører W erner, der er M edlem af F o r­ eningens raadgivende Udvalg, og som i denne Sag har u drettet et stort og fortjenstfuldt A rbejde, som B estyrelsen m aa vide ham Tak for. H ans Foredrag i P aladshotellet om vore G ravm inder vakte straks en betydelig In teresse for Sagen, og B estyrelsen forfulgte den saaledes vakte S tem ning ved at ud­ skrive en K onkurrence om billige G ravmæ ler. Af U dstillingen i H elligaandshuset har S tørsteparten af de tilstedevæ rende sikkert faaet det Indtryk, at Ideen h ar slaaet an, og at et Stykke dansk Industri, der læ nge ikke havde æ vnet at give sig U dtryk i andet end de bekendte hæ slige so rt polerede M onum enter, er blevet vakt tillive paany. E n anden Sag, som F oren in gen ogsaa har be­ skæ ftiget sig endel m ed, er S k i lte n e . Som det vil erindres, aabnede Politiet et hidsigt F elttog m od U dhæ ngsskiltene, at sige de sm ukke af dem . De sm agløse saakaldte H istoriem alerier ved vore Bane- gaarde og de m o n strø se Skiltekulisser ved Svane- m ølleviadukten lod m an derim od desvæ rre i Fred. H eller ikke de om vandrende K arnevalsfigurer og B i-ba-bu-M æ nd, som entreprenante F orretningsfolk i de senere A ar har belem ret Byens Gader med, sy ­ n es at have væ ret G enstand for O pm æ rksom hed fra P olitiets Side, om end det vist dog m aa antages, at de næ vn te A ttraper er til noget større H inder for F æ rdslen end et sm ukt U dhæ ngsskilt. B estyrelsen, der jo for nogle Aar siden udskrev en K onkurrence om sm ukke U dhæ ngsskilte, og som derfor m aatte føle sin Sam vittighed brødebetynget ved at vide sig m eddelagtig i A nbringelsen af i hvert Fald nogle af de næ vnte sm ukke Skilte, henvendte sig i denne A nledning til Justitsm inisteren, der ogsaa lovede at tage sig af Sagen. D enne synes im idlertid at trække i L angdrag. B estyrelsens Sam tale m ed Ju stitsm i­ nisteren fandt Sted i Juli M aaned ifjor, m en endnu er den kongelige Porcelæ nsfabriks sm ukke Skilt ikke komm et paa Plads. Vi haaber, at dette inden ret læ nge m aa ske. Og vi haaber, at den paagæ ldende § i Politivedtæ gten m aa faa en saadan A ffattelse, at sm ukke U dhæ ngsskilte frem tidig uhindret m aa k un ­ ne anbringes, og at det i hvert Fald ikke m aa blive Politiet, m en en sagkyndig K omm ission der skal af­ gøre, hvorvidt et U dhæ ngsskilt b ør tillades eller ei. 19