Forskønnelsen_1912_2

BYENS RENLIGHED ET FORSLAG

V ’ED at se den Tilstand, hvori Byens Gader for T iden befinder sig — en T ilstand af Snavs og Søle, som enhver anden H o v ed stad med Respekt for sig selv vist vild e skam ­ me sig ved — fik jeg den Tanke: hvad om man satte den af K jøbenhavns Styrelse forsømte Renholdelse i Forbindelse med den af Byens Borgere iværksatte Godgørenhed, etablerede en V ekselvirkning m ellem disse to, til Gavn for Renheden og til H ø j n e l s e af G o d g ø r e n h e d e n . Der er baade for den G ivende og for den M odtagende noget utiltalende i den Form for H jæ lp, der udelukkende er A lm isse. M ange af de Stakler, der i den kolde Tid søger til Samaritanerne, er uforskyldt arbejdsløse — Mænd, der ufrivilligt er prisgivne Lediggang, og som kun med Bitterhed modtager den a ldeles ubetingede Hjælp, som Samaritanerne yder dem. D em vilde det sikkert kun være kært, om de ved at arbejde kunde f o r t j e n e H jæ lpen. Og de andre, de dovne og de pro­ fession elle Tiggere, vild e derved bringes til en rim elig Selvvirksomhed som G engæ ld for den gratis Mad — hvis de da kom for at tage den! I hundredevis søger i denne Tid arbejdsløse Mænd til Samaritanens Bord, og det er godt, at de kan det, men var det ikke langt bedre, om d isse M ennesker havde arbejdet for denne Mad, saaledes at de paa en helt anden Maa- R UND T om i Tyskland søger man at drage Fuglelivettil Byernes Parker og Kirkegaarde ved i d isse at opstille »Fuglebrønde« — smaa Stenbassiner eller Stenkummer med svagt rin­ dende Vand, som Fuglen e kan plaske i og drikke af. Spørgsmaalet var fornylig oppe i G en­ tofte Sogneraad, hvor den i K irkegaardssagen stærkt interesserede Gartner Brandt havde stillet Forslag om en saadan Brønd paa Sognets Kirkegaard. Af økonom iske Grunde blev Sagen udsat til bedre Tider. Var det im idlertid ikke en Sag at tage op her i Kjøbenhavn, navn lig da vi midt i Byens Hjerte har en Plads, der egner sig aldeles fortrinlig dertil, — jeg tænker paa Pladsen om H elligaandskir- ken ud mod Amager­

de havde R et til den, havde fortjent den? At arbejde er en Livsværdi, og det er i alle T il­ fæ lde nedbrydende for M enneskers Respekt for sig selv k u n at ta g e . Kunde der ikke skabes et Samarbejde m ellem Samaritanernes L edelse og f. Ex. K jøben­ havns Grundejerforening (hvis Kommunen da ikke kan tænke sig selv at tage Affære?), saa­ ledes at Samaritanerne h enviste alle raske m andlige Gæster til Foreningen, der saa satte dem i Arbejde paa Gader og Torve og betalte dem med Spisebilletter — et Maaltid for to Timers Arbejde f. Ex. Selv om Husejerne, der saa vidt jeg ved har R enholdelsespligt foran deres E jendom me, gennem deres O rganisation betalte et b e­ skedent Bidrag i Penge til denne store H jæ lp ehær af Mænd med Koste og Skovle, vild e de sikkert staa sig derved; det samm e vilde Byen som H elh ed og de Arbejdende selv, der med god Samvittighed kunde tage deres Maaltid Mad og en Extraskilling som Tak for ydet H jælp. Maaske lader Sagen sig ikke ordne helt paa denne løseligt angivne Maade, m en jeg mener, der er noget sundt og godt i Tanken, og m in H ensigt m ed d isse Linier har kun været at h en led e rette V edkomm endes Opmærksomhed paa den. BERTHA DORPH . ogsaa i sig selv kunde blive til en Pryd for Stedet. ET M ED LEM . Det ærede M edlem s Tanke er ikke n y for Foreningens Bestyrelse, og vi ved, at Kirkens Værge interesserer sig for Sagen. B estyrelsen vil ogsaa m eget gerne prøve paa gennem en Konkurrence blandt vore Kunstnere at frem skaffe et smukt Projekt, idet den ikke er i Tvivl om, at en saadan »Fuglebrønd« ikke blot vil være til Glæde for Fuglen e m en ogsaa for de m ange Tusinder, der daglig passerer Am agertorv. Der er im idlertid lagt stærkt B eslag paa Foren in gen s beskedne Midler, og kun, for saavidt en eller flere Venner af Fuglen e og af vor Forening vil støtte den med det 1000 Kroner, som kræves til Sagens Realisation, kan B estyrelsen sætte »Fugle­ brønden« og maaske nogle dertil sig sluttende »Foderkasser« paa sit Program i Aar. Tør vi herved ap­ pellere til disse V enner?

EN FUGLEBRØND

torv, hvor der, som det vil være enhver K jøbenhavner be­ kendt, allerede rører sig et ret enestaaen- de Fugleliv? Bekostningerne til en saadan »Fugle­ brønd« turde være forholdsvis smaa, selvom denne selvfølgelig skulde gøres dekorativ, saaat den F uglebrønd fra G ravm indeudstillingen i Stettin.