Forskønnelsen_1911

L øsning for T iden vistnok den bedste. Thi derved har man jo intet foregrebet, og naar om nogle Aar den end elige Regulering af Vester­ brogade skal finde Sted, vil man ad praktisk Vej have indvundet de Erfaringer, man i Øje­ blikket savner forat kunne bedømm e den frem­ tidige Fæ rdselsmængde ved den n ye Banegaard.

kaste K loakanlæ genes Plan til Frihedsstøttens Placering, kan F orskønn elsesforeningen deri kun se en A n tydning af, at Borgerne har v il­ let hæ vde deres ubestridelige M edbestemm el­ sesret i Sager, der vedrører B yens Udseende. Saaledes staar altsaa Sagen i Øjeblikket, og som T ingen e havde udviklet sig , var denne

LYSREKLAMER

D ET er ikke nogen T ilfæ ld igh ed , at Reklam en har taget det elektriske Lys i sin T jeneste. H vis det er Reklamens Opgave at paatvinge én Erindringen om en Vare eller et Navn, at hamre dette fast, saa at det ikke glemm es, kan intet M iddel være bedre skikket end Lysreklamen, der uoph ørlig tændes og slukkes. Ethvert andet Reklamem iddel: uhyre Skilte paa Master langs Jernbanerne, kraftige Farvereklamer paa Gavle, der paa ub eh agelig Maade afbryder det naturlige Indtryk af en Sam ling Bygninger, store fritstaa- ende Bogstaver paa Taget, alt er dog til en vis Grad passivt, og det er n ogen lund e gør­ ligt at skyde Indtrykket fra sig og udskille det som overflødigt. Med Lysreklam en er det anderledes. Den tvinger Vandreren til at se og huske. Det er muligt, at m angen københavnsk Skoledreng ikke ved, hvilket Sprog der tales i Finland, hvem der er Amerikanernes Nationalhelt, eller hvilken dansk Konge der erobrede E ngland, m en de vigtigste Whisky-Mærker kan han utvivlsom t paa sin e Fingre, baade den, som han skal forgive sin bedste Ven med, og de andre lige til D. C. L. Lysreklam en er saaled es efter sit Formaal utvivlsom t en ideel Reklame. Kun saaledes kan man forklare sig dens Vækst og de uhyre Summer, som anvendes paa den. Thi billigt er det ikke at holde en stor Lysreklam e gaa- ende. Jeg gætter paa, at der i København, hvor Lysreklamer dog anvendes nogen lund e moderat, anvendes mere end et Hundrede T u sin d Kroner aarlig derpaa, Penge, der var en bedre A n vend else værdige. Og dette er jo intet imod, hvad de store Verdensstæder op­ viser. N ewY o rk ’s Broadway ved Aftentide v iser Lysreklamer i et u en deligt Perspektiv, alt i stadig Bevæ gelse, slukkende, tændende, flim rende; det er en sand Valborgsnat, en Hexe- sabbath. Jeg erindrer m in første Tanke ved dette ejendomm elige Syn: H vis du var syg? I den Grad paakalder den vold somm e Nerve- paavirkning M odstandsevnen, at Tanken om dens Svigten øjeblikkelig frembyder sig. Spørges der nu om den æstetiske Virkning af Lysreklamen, vil M eningerne maaske væ re delte. Jeg har i alt Fald i danske Blade læ st Lovprisninger af de herlige Lysreklamer, jeg tror i Berlins Leipzigerstrasse; F ølelsen af at være i en Storby, i Liv og Færdsel, har jo for m ange noget berusende. Men jeg tænker

m ig, at det dog kun er et Faatal, som ikke er paa det rene med, at Rus er et, Skøn h ed svirkning noget andet, og at Lysreklam en i sin b utale, paatrængende V irkning er en Fornærm else af den personlige Ret. Der er kun en Gradsforskel m ellem Lysreklamen, der ubarm ­ hjertigt og h en syn sløst paatvinger sig enhver, og U n d ervisning ved Stokkeprygl. Det er sikkert ikke heller helt overflødigt i vor Tid at hæmm e de nervenedbrydende Faktorer. Især naar de er saa hjerteligt overflødige som L ysreklamer, der sam fundsmæ ssigt set kun b e­ tyder bortkastede Værdier. Hvorledes forholder det sig nu med Retten til at anbringe Lysreklamer? Som Forholdene er i København, findes der intet herom i Politivedtægten. Derimod maa den, der vil an ­ bringe en Lysreklame, erhverve sig T illadelse fra B ygn ingskomm ission en , forsaavidt Rekla­ men anbringes paa Taget af Bygninger. Men denne T illad else kan kun nægtes af b y g n in g stekniske H en syn . T illige er Lysreklamerne underkastet de alm indelige Regler for elek­ triske Ledninger, og fornøden T illadelse maa derfor ogsaa erhverves fra B elysningsvæ sen et. Men ved alt dette tænkes der jo ikke paa Lysreklamernes Virkning paa de fjernere Om­ givelser eller paa de M ennesker, der færdes i Næ rheden. Jeg ved ikke, om der foreligger T ilfæ lde, hvor Beboere har beklaget sig over Lysreklamer, der sender Glimt paa Glimt ind igennem Vinduet, men det er i alt Fald nærliggend e at tænke paa den U lempe, som det maa være at have en Lysreklame til G enbo for et Opholdsværelse, et Soveværelse eller et Sygeværelse. Der er noget naturligt i, at ogsaa de, der er Genstand for Lysreklamens Angreb, maa have et Ord med i Laget, at det ikke kan antages at være en naturlig M enneskerettighed at opstille Lysreklamer for at hamre uvedkomm ende og ligegyld ige Ord ind i fredelige Forbipasserendes Erindring, sam tidig med at deres Nervesystem ganske unyttig trættes ved de ustandseligt fornyede Angreb. Fra et æstetisk som fra et hygiejn isk S yn spunkt syn es der m ig saaled es al m ulig Grund til at læ gge Baand paa Lysreklamerne. H e n sigtsmæ ssigt kunde dette maaske ske ad toV eje: Ved Bestemm elser i Politivedtægten, som forbød Anbringelse af Lysreklamer beregnede paa Fjernvirkning, medm indre T illad else dertil var erhvervet. Ved M eddelelse af T illadelse 99