Forskønnelsen_1911

Vi skal ikke komm e tilbage til B egivenh e­ derne, som de formede sig sid en da. Vi har fremdraget det ovenfor nævnte Moment, fordi det syn es at vise, at Magistraten paa et end- ogsaa ret tidligt T idspunkt (Juni 1909) har følt sig irriteret over, at F orskønnelsesforeningen bland ede sig i Spørgsmaalet om, hvorledes Frihedsstøttens n ye Om givelser skulde formes. Foreningens Bestræbelser bar dog for saa vidt Frugt, som Frihedsstøttens Omgivelser, hvor­ ledes man end til sin T id vil forme dem, dog vil b live bedre end saaled es, som man oprin­ delig havde paatænkt dem. Det maa derfor forekomme ubilligt, naar Borgermester Mar­ strand nu reagerer saa stærkt overfor F orenin­ gen, al den Stund den af den sam lede M agi­ strat forelagte Plan til O rdningen af Vesterbros Passage (Vej- og K loakanlæ genes Projekt II) jo kun er en Variant af Professor Kampmanns paa F oreningens Foran ledning udarbejdede Forslag. Dette om Sagens Realitet, hvortil vi blot skal føje H en v isn in g en til den Kendsgerning, at F oreningens Bestræbelser for at tilvejebrin­ ge den bedst m u lige L øsn ing af Spørgsm aa­ let har vist sig at være støttet af en stærk og udelt Folkestemning, der igennem h ele Lan­ dets Presse har faaet et saa enstemm igt Udtryk. H vad Sagens Formalia angaar, skal vi til Borgermester Marstrands stærke Fordømm el­ se af Foreningens Arbejde for denne Sag en d ­ nu blot bemærke, at lige saa oprigtigt som vi beklager hidtil at have staaet i den skarpeste M odsæ tning til Borgermesterens kunstneriske Anskuelser, lige saa stærkt føler v i, at den komm ende Tid ikke vil m indske denne M od­ sæ tning. Netop den Betragtning, som ligger til Grund for Borgermester Jéhsens ovenfor citerede Anskuelser, er det, som hidtil har dik­ teret og i Fremtiden vil diktere Foreningen dens Stilling til Bestræbelserne for at frem ­ kalde lidt større Skønhed i vor By, ikke m indst dér, hvor de æstetiske Krav kan ske F y l­ dest, uden at der behøves at slaas af paa Fordringerne til de praktiske Krav, som N u ­ tiden maa stille, og Borgermesterens Trusler om at give os »over Næbbet« kan i ingen H en seend e skræmme os fra at gøre, hvad v i anser for vor Pligt. Vi vild e tværtimod føle det, som om vi svigtede denne Pligt, saafremt vi havde holdt os tilbage. I en Sag som denne staar vi som Borgernes Talsmænd, og Borgermesterens Slag rammer derfor ikke alene os, men alle B yens Borgere. Naar disse sidste gennem deres valgte Til- lidsmænd i Borgerrepræsentationen paa en vis Maade har givet Slaget igen ved at for

tet tage Stilling til Spørgsmaal af æstetisk og kunstnerisk Art, har givet sig de besynd erligste m en ikke altid lige vel overvejede Udslag. Forskønnelsesforeningens forskellige H e n ­ vendelser til K omm unalbestyrelsen b etegn e­ des af Borgermesteren som en paagaaende Indblanden af uvedkomm ende udenforstaaen- de. H vad Foreningen iøvrigt foretog sig ude i Byen, kom ikke Borgermesteren ved, sagde han, men naar den kom forat blande sig i hans Sa­ ger, fik den o v e r N æ b b e t! Saaledes ser altsaa Borgermester Marstrand paa den foreliggende Sag, og form odentlig paa andre Sager af lign end e Karakter. Det er h a n s Sager, ikke B y e n s Sager, m en h an s, hans alen e, og ve de form astelige, der vover at blande sig deri. I sin B edømm else af F orskønn elsesforenin­ gens Stilling til saadanne Spørgsm aal, som Foreningen nu en g an g m ener sig berettiget og forpligtet til at varetage med de Midler, der staar til dens Raadighed, staar Borger­ mesteren for 4. A fdeling dog vist n ogen lund e ene. I saa H en seend e er det i hvert Fald fri­ stende at genopfriske, hvad Borgermester Jen­ sen i sin Tid (Januar 1907) har udtalt over­ for Foreningens daværende Formand. H ans Ord faldt omtrent saaledes: »Man kan ikke vente i K omm unalbestyrel­ sen at finde Folk, der i særlig Grad repræ­ senterer de kunstneriske Interesser, heller ikke kan man sikkert regne m ed , at der blandt K ommunens Em bedsmænd findes saadanne. Derfor vil det være værdifuldt for Kommu­ n en , at der findes en Kreds af Mennesker, der danner en frivillig Kunstens Garde. Selv om denne ofte kan tænkes at komm e i M od­ sæ tning til os, kan D e være overbevist om, at vi vil h ilse dens Fremkomst med Glæde.« Vi kan forsikre, at vi oprindelig er gaaet til vort Arbejde for denne Sag — hvis inderste Kærne jo er Kravet om, at der v ises Frihedsstøt­ ten skyld ig Æ rbødighed — med den redelig­ ste Vilje til at gøre Ret og Skel til alle Sider. Det var ærlig Vilje, naar Foreningen i sin Tid som sit Bidrag til Spørgsmaalet om L øsn in ­ gen af den foreliggende Opgave indsendte det af Professor Kampmann udarbejdede Forslag; det var derimod fra Magistratens Side m indre ærlig Vilje, naar den allerede efter 6 D ages Forløb sendte dette Forslag — der ganske vist kun gav A n v i s n i n g paa en L øsn in g, men som dog i hvert Fald maatte kunne betragtes som et brugbart F orhandlingsgrundlag — til­ bage med en Skrivelse, der i præcis 6 Linier meddelte, at den sam lede Magistrat ikke havde fundet Planen egnet til Gennem førelse. 98