ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Planer, ret smaatskaarne, og Bache erklærede, at der formentlig ikke var nogen anden Udvej end at omdanne Foreningen til en ren Brandassuranceforening, saa meget mere som mange Livs­ forsikringsassurandører nu vilde udtræde. Efter at Direktør W. Witzke havde slaaet til Lyd for at fortsætte som hidtil paa Basis af et selskabeligt Samvær, udtalte Grosserer Fr. Hoppe, der var en erklæret Modstander af Udvalgets Planer, at Foreningens Eksistensberettigelse var sikker nok, og at han havde fundet de senere Møder særdeles interessante, navnlig det sidste — dog kun indtil det Tidspunkt, hvor en vis Rømersgade-Tone havde gjort sig gældende. Det er ikke godt at vide, om denne sidste Bemærkning vilde have fremkaldt et skarpt Tilsvar, men i det rette psykologiske Øjeblik besteg Gehejmeetatsraad L. Bramsen Talerstolen. Han foreholdt Medlemmerne Foreningens gamle stolte Traditioner som Assurandørernes fælles Samlingssted og formanede dem alfaderligt til at opfylde deres Borgerpligt og give hinanden Løfte om hver for sig at arbejde med paa Foreningens Trivsel. De senere Aars Strid og Kiv burde glemmes, og til Besegling af Fre­ den erklærede han sig villig til at imødekomme Opfordringer fra forskellig Side om atter at modtage Valg til Bestyrelsen. Som det var at vente, blev dette Tilsagn modtaget med Bifald, og ved det efterfølgende Valg af Bestyrelse valgtes L. Bramsen, H. B. Linnemann, Ghr. Magnussen, Rist og Witzke. Forsam­ lingen henstillede til den nye Bestyrelse at fremkomme med For­ slag til nye Love, idet man specielt henledede Opmærksomheden paa de af Udvalget foreslaaede (af Bache udarbejdede) nye Reg­ ler for Bestyrelsesvalg m. v. Men denne lille Fjer i Hatten var ogsaa alt, hvad Bache hk ud af sin sidste Aktion. Vel blev der paa Mødet, bl. a. af Ghr. Magnussen, givet Udtryk for Sympati overfor Tanken om Forsikringsundervisning, men netop paa 79