ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

lokaler, rent bortset fra den økonomiske Side af Sagen, ikke havde nogen Interesse, og navnlig protesteredes der mod at gøre Forsik­ ringsforeningen til en Udklækningsanstalt af unge Assurandører. De unge Mennesker lærte i Praksis alt, hvad de havde Brug for i deres Branche. Fra Udvalgets Side argumenteredes der stærkt herimod, og navnlig Bache lagde ikke Fingrene imellem. De Assurandører — udtalte han — der virkelig naaede til et betyde­ ligt Standpunkt, havde ikke kunnet nøjes med Kendskab til deres egen Branche. Det viste sig jo bedst derigennem, at Lederne af de 4 danske Søforsikringsselskaber netop stod saa langt tilbage i teknisk Henseende indenfor deres Fag, fordi de — som de avan­ cerede Assistenter, de var — ikke havde kunnet se udenfor deres egen Dørtærskel! Under den fortsatte Diskussion meldte der sig her for første Gang en ny Væbner ved Baches Side. Det var Direktør V. E. Gam- borg (Nordisk Liv og Nordisk Ulykke), der senere skulde komme til at spille en stor Rolle i Foreningens Historie. Han debuterede med at fastslaa, at han aldrig havde været i en Forsamling, hvor der blev vist saa stor Foragt for Kundskaber som i Forsikrings­ foreningen, og at de Talere, der havde udtalt sig imod Forelæs­ ninger, vistnok ikke selv havde faaet tilstrækkelig Undervisning! Paa dette Tidspunkt var Slaget jo allerede tabt, og trods den fungerende Formands Forsøg paa Mægling og Opfordring til Udvalget om at arbejde videre med Planen, vedtog Udvalget paa et afsluttende Møde at lade Sagen falde, for Baches Vedkom­ mende dog med den for ham saa karakteristiske Tilføjelse, „at man sikkert overfor den paa Forhaand givne Modstand for tid­ ligt havde nedlagt Vaabnene.“ Striden blussede atter op paa det den 31. Marts 1906 afholdte Møde, hvor en ny Bestyrelse skulde vælges. Dr. Gram hævdede her, at han fandt de Indvendinger, der var rejst mod Udvalgets 78