ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

alvidende, den altbesejrende, den buldrende Charmeur, den Drachmannske Hjærteknuser, altid med en usvigelig sikker flair for den rette Metode. Naar han paa Mødeaftenerne afleverede sine berømte Enstavelses-Indlæg i Form af tordnende „Hør“ , behøvedes ingen nærmere Motivering. Det var Folkets Røst, der havde talt. Dog ypperst var han som Festarrangør. Man tillagde ham ironisk-spøgefuldt Ytringen: „Hvor spiser jeg bedst til Middag for 25 Øre?“ og hermed er modsætningsvis antydet de bugnende Festborde og svingende Pokaler, Rist i Aarenes Føb fremtryllede som Foreningens selvskrevne maitre de plaisir. Han tilhørte Fal- staffs muntre Kompagni, og med sin smukke, grandiose Skikkelse og store, bølgende Skæg, hele sinjoviale, lidt støjende Fremtræden kunde han da ogsaa levende minde om en af Renaissancens blod­ rige Typer. Allerede samme Aar, som de langvarige Forhandlinger om en Tarifforening endelig fuldbyrdedes, fandt der en vis Opblom­ string Sted i Forsikringsforeningens Virksomhed. Det viser sig nemlig, at der i 1896 afholdtes hele 6 Møder, heri ganske vist medregnet Festmiddagen for Heckscher og den aarlige Stiftelses­ fest, og Emnerne for Foredragene var valgt med megen Sans for Tidens aktuelle Spørgsmaal. Saaledes talte Bramsen om dansk og udenlandsk Ulykkes-Statistik, Postmester V. Kiørboe om Folkeforsikring og H. Fritsche om Generaldirektoratet for Skatte­ væsenets nye Fortolkning af Stempellovens § 56. Om dette sidste Spørgsmaal, der den Gang satte Sindene i stærk Bevægelse, skal her indskydes nogle faa Linjer. I Henhold til § 56 i Stempelloven af 1861 havde Flertallet af Brandforsik­ ringsselskaber i en Aarrække berigtiget Stempelafgiften under ét med 4 Kr. aarlig for hvert 200.000 Kr., som det samlede Beløb af de i Selskabet forsikrede Værdier, hvoraf der var beregnet 45