ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

ning. Med Patos fremhævede Heckscher, at Foreningen hidtil havde været i en uafbrudt Udvikling, at den endnu aldrig havde haft nogen indre Rivning at fremvise, at dens finansielle Stilling var god og at dens hidtidige Virksomhed havde været ærefuld. Vidnesbyrd herom forelaa baade fra Indland og Udland, og man kunde i det hele betragte Forsikringsforeningen som intet mindre end et nationalt Foretagende. Overfor al denne Veltalenhed, der vilde have gjort Mr. Pick- wick Ære, kunde Bramsen naturligvis ikke fastholde sit Ønske om at udtræde. Han nøjedes da med at opfordre Medlemmerne til at indvælge en Søassurandør i Bestyrelsen i Stedet for Arthur Borgen, og Valget faldt herefter paa Kommandør jV. Jacobsen (Den kjøbenhavnske Sø-Assurance-Forening). Da denne første Krise i Foreningens Historie saaledes var lyk­ keligt afværget, kunde man maaske have ventet en fornyet Op­ blomstring i Antallet af Mødeaftener. Lovene foreskrev jo frem­ deles 1 6 Møder om Aaret. Men det viste sig tværtimod, at en yderligere Nedgang blev Følgen. Det er foran nævnt, at der endnu i 1891 afholdtes 5 Møder. I 1892 dalede Antallet imidlertid til 4 og i 1893 til 3. Det følgende Aar bragte ligeledes 3 Møder, hvorefter 1895 satte Bundrekord med kun to Møder (Stiftelses­ fest og et Foredrag om nordamerikanske Forsikringsforhold). Man kunde virkelig befrygte, at Forsikringsforeningen vilde gaa hin tragiske Skæbne i Møde, der saa gribende er skildret i de be­ rømte Linier: Den femte Dag vor Mads var død, fordi han ingen Suppe nød. Den eneste Fordel, denne ellers saa beklagelige Udvikling med­ førte, var tilsyneladende den, at Spørgsmaalet om en mere ligelig Fordeling af Foredragene mellem de forskellige Brancher ophørte at have aktuel Interesse.

38