ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Paa Generalforsamlingerne lyder der i al Fald Beklagelser over den manglende Interesse for Møderne, og selv de retfærdige, der mødte, har aabenbart ikke været altfor ivrige, eftersom man paa et Bestyrelsesmøde maatte vedtage, at Møderne skulde begynde præcis uden Hensyn til de Mødtes Antal. I Parentes bemærket ser det ud, som om der ogsaa indenfor Bestyrelsen selv har været udøvet en vis Disciplin. Da saaledes et af Medlemmerne en Gang er forhindret i at deltage i et Bestyrelsesmøde, henviser han „ærbødigst“ til en medfølgende Erklæring fra Huslægen! I Januar 1891 var Stillingen den, at Antallet af ordinære Med­ lemmer var vokset til 72 —Ekstramedlemmerne regnede man ikke med — og at der efter Bestyrelsens Formening næppe var Udsigt til nogen større Tilvækst, da praktisk talt samtlige Forsikrings­ selskaber var repræsenterede i Foreningen. Men hertil kom, at Brandforsikringsselskaberne nu endelig var i Mindretal, saaledes at man fra et Selskabs-Synspunkt ikke længere kunde mistænke Foreningen for at være en Brancheforening. Under disse Forhold ansaa Bramsen det for opportunt, at en Ikke-Brandassurandør kom i Spidsen for Foreningen, hvorved den sidste Rest af Mis­ tanke formentlig vilde bortvejres. Det er ikke for meget sagt, at Meddelelsen om, at Bramsen vilde gaa, vakte Bestyrtelse. Fra en overvejende Del af Medlem­ merne rettedes straks en indtrængende Adresse til ham om at blive, og paa Generalforsamlingen 1891 udmalede gamle Heck- scher i mørke Farver de sandsynlige Følger af hans Tilbagetræ­ den : G. A. Iversen havde allerede erklæret at ville gøre Bramsen Følge, Arthur Borgen vilde i alle Tilfælde udtræde af Helbreds- hensyn, og Hellesen og Heckscher ansaa det umuligt at danne en effektiv Bestyrelse uden Repræsentanter for danske Forsik­ ringsselskaber. Hvis Bramsen fastholdt sin Vægring, vilde man blive nødsaget til at fremsætte Forslag om Foreningens Opløs«

3 7