ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

kier havde faaet principielle Betænkeligheder. I et Brev til Ludvig Bramsen skriver han bl. a., at han ikke ansaa sig „for competent til paa Compagniets Vegne uden Bestyrelsens Bemyndigelse at indtræde i et saadant Forhold til dettes Concurrenter, hvis Con- sequentser det neppe er muligt for Øjeblikket at overskue“ . Brevet er karakteristisk for den Mistænksomhed, hvormed man i mange Kredse betragtede et Samarbejde mellem Konkurrenter, men det er tillige et Udtryk for den Anskuelse, at Foreningen nærmest skulde være en Sammenslutning af Brandassurandører. Forholdet var jo ganske vist det, at Foreningen, ikke mindst paa Grund af Ludvig Bramsens Medvirken, var kommet til Ver­ den som en Fælles-Organisation for samtlige Brancher, et neu­ tralt Samlingssted for Drøftelser af overvejende teoretisk Art. Men det lod sig paa den anden Side ikke benægte, at Brandassuran­ dørerne var i født Majoritet, og at man oprindelig havde tænkt sig Foreningen som et Værn for de i Danmark arbejdende uden­ landske Brandassurandører. Og selvom man paa Stiftelsesmødet havde taget stærk Afstand fra selve Tariftanken, var der dog sikkert vedblivende udbredt Stemning for, at Foreningen paa andre praktiske Omraader maatte faa forretningsmæssig Betyd­ ning for Brandforsikringsbranchen. I Lovudkastets § i hed det da ogsaa, at Foreningens Formaal bl. a. var at virke for det for For­ sikringsvæsenets Udvikling og Fremgang fornødne Samarbejde — en Bestemmelse, der jo i al Fald ved given Lejlighed lod sig anvende til Fremme af Majoritetens særskilte Branche-Interesser. Det kan altsaa ikke fragaas, at den nyfødte —■for at tale med Arvelighedsforskningen — baade i Anlæg og i Fremtoningspræg røbede sin Afstamning, og heraf opstod senere adskillig Fortry­ delse. I Tiden indtil næste Møde, der var berammet afholdt paa Børsen den 17. December, udfoldede Ludvig Bramsen en ivrig

21