ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

tager, berettiger ham absolut ikke til at drage den Slutning, at Risikoen er antaget, tværtimod, det maa i høj Grad opfordre ham til at rette en Forespørgsel. Rent bortset fra en underordnet Funktionærs Fejl kan en saadan Opgave jo paa Vejen til Sel­ skabet ved en Tilfældighed forsvinde, og Selskabet vil i saa Til­ fælde ikke være bundet til at overtage en Risiko, ligegyldigt til hvilket Beløb. Fra saadanne Responsa, hvor dystre Begivenheder som Kap­ ring, Torpedering o. 1 . dannede Baggrunden, maa det have været velgørende for Bestyrelsen at beskæftige sig med Forespørgsler af mindre krigerisk Tilsnit. Som f. Eks., da et Selskab spurgte, om det var pligtig at erstatte et Par Bukser — maaske dog Militær­ bukser — der var blevet ødelagt ved at komme i for nær Be­ røring med Udblæsningsrøret paa en Motorcykel. Bestyrelsen svarede, at en Domstol formentlig vilde dømme Selskabet, for- saavidt der havde været Ild i Bukserne, men mente iøvrigt, at det burde ligge udenfor Brandforsikringens Opgave at yde Er­ statning i saadanne Tilfælde. Om Foreningens indendørs Virksomhed i Krigsaarene kan endelig anføres, at der afholdtes 7—8 Foredrag om Aaret, ofte naturligvis om Emner, der paa en eller anden Maade stod i For­ bindelse med Krigen. Det var ganske overvejende Plenarmøder, der var Tale om, idet Gruppeinddelingen langtfra havde indfriet de Forventninger, man havde stillet til den. Det havde været Tanken, at Grupperne skulde føre et vist selvstændigt Liv, uaf­ hængigt af Hovedforeningen. Et lille Tilløb var som tidligere nævnt ogsaa blevet foretaget af Brandforsikringsgruppen gennem Forsøget paa Indsamling af en Brandskades-Statistik, og i 1914 havde denne Gruppe dog afholdt toMøder, den blandede Gruppe ét. Derimod gav ingen af de fem Grupper noget Livstegn fra sig i 1915. I 1916 mandede Ulykkesforsikringsgruppen sig op til et 127