ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

derpaa følgende Forhandlinger, der formede sig ret vanskeligt, men i Juni 1918 førtes til en lykkelig Afslutning. For de norske og svenske Selskabers Vedkommende etableredes Samarbejdet under den Form, at der oprettedes et saakaldt norsk-svensk Brandforsikringskonsortium, saaledes at Konsortiet i Krigstil­ fælde, naar Forsikringstageren ønskede det, skulde overtage Brandforsikringen paa Risici, som ved Krigsudbrudet var for­ sikrede i Selskaber tilhørende Lande, med hvilke Norge eller Sverige maatte være kommet i Krig. For Danmarks Vedkom­ mende bestod Deltagelsen i en gensidig Aftale mellem 31 danske Brandforsikringsselskaber og Konsortiets Medlemmer, gaaende ud paa, at man vilde bidrage til at tilvejebringe den fornødne Dækning, enten ved Genforsikring eller ved direkte Forsikring, med nærmere fastsatte Maksimumsbeløb. De indgaaede Overenskomster, der iøvrigt var trufne i For- staaelse med de respektive Landes Udenrigsministerier, blev jo til al Held ikke effektive. De nordiske Lande fik Lov at forblive neutrale. Men det føltes, som om Krigens Skygge var draget henover dem. Som det til Dels vil ses af det foregaaende, stod Forsikrings­ foreningen i disse Aar hyppigt i Forbindelse med de forskellige Ministerier. Det gælder ikke mindst Handelsministeriet, hvorfra Foreningen til Medlemmernes Underretning bl. a. fik tilsendt de franske „sorte Lister“ , paa hvilke adskillige danske Assurance­ firmaer var opførte. I Parentes bemærket betød Optagelse paa Listen kun, at det var franske Undersaatter forbudt at staa i For­ bindelse med disse Firmaer vedrørende Reassurance eller direkte Assurance af Risiko, beliggende i Frankrig og Algier, medens f. Eks. Forsikring af Risiko beliggende i Danmark var tilladt; Hensigten var at forhindre, at tyske Selskaber og derigennem den tyske Regering gennem Reassurance fik Kendskab til Planer,

124