ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

naar det drejede sig om Søforsikringssager. Forsikringsforeningen androg derfor i Juli 1917 Justitsministeriet om, at den nævnte Domstol maatte blive omdannet til en Sø-, Handels- og Forsik­ ringsret, der blandt sine Dommere talte Forsikringsmænd fra de forskellige Forsikringsbrancher. Planen fandt Tilslutning fra meget kompetent juridisk Side, men fremkaldte derimod — med et Par enkelte Undtagelser — ikke nogen offentlig Menings­ tilkendegivelse fra Assurandørernes egen Kreds. Maaske blev dette i Justitsministeriet udlagt som Mangel paa Interesse for Sagen. I al Fald førte Foreningens Initiativ ikke til noget Re­ sultat. Medens de forannævnte Forslag om udvidet Forsikringsstati­ stik og Oprettelse af en Forsikringsret jo kun i løsere Grad har Relation til Krigen, skal nu omtales et Forhold, der direkte affødtes af denne. I 1917 rejste Direktør Karl Herlitz, „Scandia“ — paa det Tidspunkt Næstformand i den svenske Forsikrings­ forening — Spørgsmaalet om, hvordan Brandforsikringsselska­ berne skulde forholde sig, hvis et af de skandinaviske Lande skulde blive tvunget til at slutte sig til den ene af de kæmpende Magtgrupper. Det maatte jo antages, at de i vedkommende Land repræsenterede udenlandske Forsikringsselskaber, der var hjemme­ hørende i Lande hørende til den modsatte Magtgruppe, vilde ophæve eller suspendere deres Forpligtelser ifølge indgaaede For­ sikringer. Den derved opstaaede Assurancenød maatte i saa Fald søges afhjulpet af de øvrige i Landet virkende Forsikringsselska­ ber, idet man naturligvis ikke ønskede at paakalde Statens Bistand. Men vilde de være i Stand til det? Da dette vel for de større Risicis Vedkommende maatte anses for tvivlsomt, opstod Planen om et Samarbejde mellem svenske, norske og danske Selskaber. Fra dansk Side deltog Ghr. Magnussen og Eigil Bramsen i de 16 * 123