ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933
ved den nu bestaaende forholdsvis nye Ordning, og for saa vidt de unge ønskede at afholde Diskussionsmøder uden Adgang for de ældre, kunde det jo let arrangeres, uden at man derfor behø vede at forrykke hele Foreningens Grundlag. Flere andre Talere sluttede sig til Eigil Bramsen i hans Mod stand mod Forslaget, medens dette til Gengæld varmt anbefaledes af Gamborg, Bache m. fl. samt Revolutionsheltene Grimm og Løppenthien, der alle paapegede Faren ved en Splittelse af For eningslivet og fremhævede det ønskelige i saa vidt muligt at samle alle Assurandører indenfor Foreningens Rammer. Efter For svarernes Opfattelse vilde Forslaget virke til Gavn for de unge ved at vænne dem til at tage Ordet i Diskussioner, og det vilde i Virkeligheden kun forrykke meget lidt i de bestaaende Forhold, idet enhver Funktionær allerede nu kunde blive ordinært Med lem. Endelig kunde Forslagets Tilhængere ikke i den Omstændig hed, at der oprettedes en Funktionærgruppe, og at denne besatte to Bestyrelsespladser, se nogen Fare for Foreningens Anseelse udadtil eller rolige Udvikling indadtil. Da det trods alle Anstrængelser ikke lykkedes at bøje de stri dende Anskuelser mod hinanden, enedes man sluttelig om at hen vise Forslaget til Udvalgsbehandling. Og dette gamle, prøvede Middel viste sig ogsaa at svare til Forventningerne. Da Forslaget tre Fjerdingaar efter i lutret Tilstand steg op fra Udvalgsbehand lingen og forelagdes Plenarforsamlingen paa et Møde den 26. Januar 1917, vedtoges det enstemmigt uden nogensomhelst Diskussion. Herefter var fremtidig Forskellen mellem ordinære og ekstra ordinære Medlemmer ophævet. Ved Optagelsen kræves det dog — i Modsætning til tidligere — at den paagældende er og i mindst et Aar har været fast knyttet til Forsikringsvirksomhed. Efter Jakobinernes energisk fastholdte Ønske skal der ved Indtrædelsen 1 14
Made with FlippingBook