ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Det sidste Forslag skyldtes Ønsket om at imødekomme Med­ lemmer fra de gensidige Selskaber, for at disse kunde faa en Re­ præsentant i Bestyrelsen, og havde ingen Forbindelse med de to første Forslag. Det var om disse, Striden kom til at staa, thi det viste sig straks, at der end ikke indenfor Bestyrelsen havde kunnet opnaas Enighed, og Diskussionen blev snart saa heftig, at selve Talerstolen bragtes i Fare. Direktør Eigil Bramsen, der i 1914 havde afløst Chr. Magnus­ sen som Brandforsikringsgruppens Formand, var første Taler og fraraadede energisk Medlemmerne at stemme for Oprettelsen af en særskilt Funktionærgruppe og Ophævelse af Begrebet „ekstra­ ordinære Medlemmer“ , da begge Dele efter hans Opfattelse vilde virke uheldigt saa vel udadtil som indadtil. Udadtil vilde den Omstændighed, at det overvejende Flertal af Foreningens Med­ lemmer var ganske unge Mennesker, der alle var fuldt stemme­ berettigede og derfor ved vigtigere Sagers Behandling fuldstændig kunde beherske eventuelle Afstemninger, kunne bevirke, at For­ eningen mistede sin Autoritet ikke alene som raadgivende Insti­ tution overfor Regering og andre i faglige Spørgsmaal, men i det hele taget i faglig Henseende, og indadtil vilde det være meget uheldigt, at der nu indførtes en særlig Funktionærklasse, hvorved man indenfor Foreningen satte Skel mellem overordnet og under­ ordnet Embedsmand, hvad man netop skulde undgaa, idet det tværtimod gjaldt om, at alle kunde mødes i Foreningen paa lige Fod. Dette havde hidtil efter Talerens Mening været et af For­ eningens store Fortrin. Han fandt det ogsaa i al Almindelighed uheldigt, at de ekstraordinære Medlemmer skulde gaa over til at blive ordinære, da dette vilde medføre, at Funktionærgruppen ganske kunde beherske alle Afstemninger ved Valg etc. Og endelig var det uheldigt at bryde Rammerne for Foreningen, som de nu engang var fastslaaede; man skulde hellere, indtil videre, blive