ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

92

Aar 1897.

Man gjorde med Hensyn til Bestyrelsen den Ændring, at der aarligt skulde vælges en 1ste og 2den Suppleant; disse skulde dels ved givne Lejligheder tilkaldes til Bestyrelsesmoder for at deltage i Forhandlingerne navnlig i vigtige Spørgsmaal og saaledes blive brugelige Kandi­ dater til Pladser i Bestyrelsen, dels kunne træde ind i den i Tilfælde af Vacance i Aarets Løb. Dernæst indførtes forskellig Stemmevægt ved Afstemninger om Love og Lov­ ændringer, Optagelse eller Udslettelse af Medlemmer, samt saadanne Forslag, der kunde medføre eller tilsigtede at afslutte Arbejdsstandsninger. Stemmevægten stod i et vist Forhold til den udbetalte Arbejdsløn, saaledes at 15000 Kr. gav 4 Stemmer, derfra indtil 20,000 Kr. 5, og indtil 25,000 Kr. 6 Stemmer, hvorefter hver 25,000 Kr. mere Arbejdsløn gav et Tillæg af 1 Stemme indtil 475,000 og derover, som gav ialt 25 Stemmer. Men den vigtigste Paragraf var § 17, som ganske kort sagde: „Foreningen opretter en Understøttelsesfond. Reglerne „for dens Dannelse, Administration og Anvendelse fast­ sæ ttes af Generalforsamlingen i særlige Vedtægter." Dette blev en Sag af indgribende Betydning for For­ eningens hele Liv og Virksomhed, ganske specielt fordi man under Forhandlingerne om Oprettelsen af Understøt­ telsesfonden kom paa den Tanke at knytte den sammen med en Ulykkesforsikring for Jærnindustriens Arbejdere i Henhold til Loven af December 1897 om „Arbejdernes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse Virksom­ heder", hvilken Lov skulde træde i Kraft d. 15. Januar 1899. . Tanken om at faa en saadan Ulykkesforsikring be­ gejstrede Bestyrelsen, ikke blot paa Grund af den forven-

Made with