ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1897. 91 Spørgsmaalet, hvem har faaet de største Indrømmelser? — vil ingen kunne være i Tvivl om S v a re t............ Ar­ bejderne har ikke paa noget Punkt ydmyget sig ved at indgaa paa dette Forlig. Fabrikanterne har faaet de For­ dringer opfyldte, som de oprindelig stillede, og endda et Par yderligere Krav af mindre indgribende Betydning." Pressen i København var bestandig paa Mestrenes Side, undtagen „Social-Demokraten“ og „Aftenbladet“, i hvis Spalter man stadig finder „Politiken“ benævnt „Fabri- kantorganet“. Udmærkede Artikler fandtes der mange af; der var en Saglighedens Aand over f. Eks. „Politiken“, som gjorde, at den af og til var utilfreds med Mestrene, saa­ ledes da Mesterforeningerne var nødte til at stille sig af­ visende lige overfor et Mæglingstilbud, fordi det bundede i, at alt skulde afgøres ved Voldgift. Men Faconen var aldrig anderledes end, at man maatte faa Fornemmelsen af, at den Gang var der endnu ikke gaaet Politik i enhver Ting mellem Himmel og Jord. Den vel overstaaede Kamp afsluttedes med en Middag, som Mesterforeningerne gav paa Skydebanen d. 11. Septbr. for at faa Lejlighed til at sige Arbejdsgiverforeningens Be­ styrelse Tak for god Assistance. En af de umiddelbare Følger af Lock-outen var Op­ rettelsen af Understøttelsesfonden i Forbindelse med Vedta­ gelsen af nye Love. Man havde i Løbet af Lock-outen ofte følt Manglen af disponible Midler for at kunne komme betrængte Kampfæller til Hjælp; man havde set Offer­ villigheden blandt Arbejderne manifestere sig gennem be­ tydelig forhøjede Bidrag til Fagforeningen, og det faldt derfor ikke vanskeligt at finde Øre for det ønskelige i at oprette en Fond, der kunde tjene til Støtte for Medlem­ merne under Arbejdsstandsninger. Tidligt paa Efteraaret begyndte man paa den nødvendige Lovrevision.

Made with