FørJegBlevLøjtnant

8 7

men hverken Drenge- eller Pige-Børn. — Det var andre forbeholdt. I Marts 1828 toge vi fem ulykkelige fra Aaret iforvejen Examen om igen, alle med omtrent 3 8 , paa samme Tid Jonquiéres, der ikke havde været oppe før, fik 39 . Intet havde været naturligere end, at han som strax fik mere end vi andre, der havde maattet læse om, var bleven Nummer ét, men Forretten fra 1827 bjærgede os. Saa meget betød Ancienniteten dengang. Jonquiéres maa dog ikke have været god nok, idet han, efter at have været Kadet i et Par Aar, fik Afsked. Vorherre vidste imidler­ tid, hvad han gjorde, da han lod det kræsne Akademi skille sig af med Jonquiéres. Der var andensteds Brug for denne dygtige Mand, først i begge vore Krige ovre paa Als og se­ nere som Chef for hele Artilleriet — men maaske er det lettere end at være Søofficer. Kort før Jonquiéres døde, sagde han til mig: «Jeg forbander den T id , jeg var paa Akadem iet!» — Saalænge Kadetternes Antal ikke var redu­ ceret til fyrretyve, udnævntes der kun én Kadet for