FørJegBlevLøjtnant

noget højtidelig, ligesom man havde været til Alters.» — Der vanker nem lig Chocolade i N y ­ boder efter A ltergang. Kort efter at være bleven Skipper paa Holmen med Rang som Løjtnant, mødte je g ham paa «Elefanten.» Idet vi gave hin­ anden Haanden, sagde jeg : «Gratulerer, hvor­ led es har D e det Sørensen?» — «Jo— o , jeg siger saa mange Tak. Skidt nok». — «Er Du ikke rask, kære Sø ren sen ? »— Jo, Død og Pine! nu har je g det min Salighed d ejlig; men jeg troede, Kaptejnen var gal paa m ig » .— «Hvor­ for det?» — «Jo for dette hersens med Di,**) kan jeg nu inte døje.» Da han nogle Aar efter d ø d e , anmeldte jeg det i et af vore Dagblade saaledes: «Hvor mange af os have ikke kendt Chri­ stian Sørensen, Matrosen, Baadsmanden, Sk ip­ peren fra Nyboder? Hvor mange af os have ikke glæd et sig over hans sunde, kraftige og

*) Paa Nyholm. **) Selv den mindste Præliminarist sagde «Du» til den øverste Matros-Underofficer, som returnerede med «Hr. Løjtnant*.