FørJegBlevLøjtnant

72 Min Paapassenhed kom mig imidlertid til­ gode. Ejeren gik med Kurven i den ene Haand o g m ig i den anden ind i Messen sam­ men med Hovmesteren, der mødte med dybe Tinfade fulde af Smørrebrød, o g syv gevaltige Stykker væltede ned i min Hat. Glad blev je g , men endnu mere, da min brave Kadet- Underofficer gav m ig et Glas Vin o g sagde, at jeg skulde paa hans Kvarter*). Efter at Fadenes Indhold var forsvundet i vore Maver, lagde alle, der ikke havde Vagt, sig til at sove paa Kistebænkene, sammenfil- trede som Rejer paa Smørrebrød — for at blive ved Maden. Da vi havde spist til Middag, blev jeg instrueret af min Kvarterchef, der hed Borne- mann. Han var Nummer fire fra oven, men smuk, fin o g ridderlig, tog han sig altid ud som Nummer et, selv over for hans høje Kammerat o g Ven Donner, der ogsaa var Kvarterchef. B egg e disse unge Mænd forlode som Offi- *) De sex Kadet-Underofficerer havde hver sit Kvarter, saaledes at der paa hvert af disse var sex til syv Ka­ detter.