FørJegBlevLøjtnant

9 2

Fingre, og halvsex skulde jeg skrive. Det kunde jeg begribeligvis ikke, men lige godt gav Penich mig Minus, der ifølge Loven med­ førte en Oversidden fra syv til ni. En Portion Tamp af den Underofficer, der havde Tilsyn med mig, forherligede Dagens Aften — men spørg om jeg bandte Penich? Undervisningen begyndte Klokken otte og endte syv Aften med Middagshvil fra tolv til to. I Tilgift maatte vi flere Gange om Ugen gøre Gymnastik eller danse fra halvsyv om Morgenen til otte. Havde nu Lærerne hjulpet paa dette Dyr­ plageri og vakt Interesse for Fagene, kunde det maaske være gaaet, men de Herrer kedede i det mindste mig, og med Undtagelse af at have lært lidt Navigation og Sømandsskab stod je g vis å vis de rien. Den eneste Lærer, vi længtes efter, var den brave Præst, der, indtil vor Konfirmation skulde undervise os i Religion. Men om den var der ikke Tale, hvorimod der stadig blev fortalt Historier, og ofte af slibrig Natur. Midt under en saadan kom engang den vagthavende Officer ind ad Døren. Vor snilde Sjælesørger,