FinsenInstitutet

De dermatologiske Afdelinger Ved Overlæge, Professor, Dr. med. Svend Lomholt

Et Tilbageblik paa Hudklinikens Udvikling i de sidste 25 Aar vil vise en meget stærk Udvikling. Den giver sig et tydeligt Udslag i Tilgangen af nye Patienter. Den var i 1921 ca. 1500, men steg til det tidobbelte i 1945. Det maa dog bemærkes, at i de senere Aar, hvor Stigningen har været stærkest, har forholdsvis mange Tilfælde været af relativ let Karakter. Lægepersonalet er i samme Tidsrum blevet fordoblet, og ogsaa Antallet af Sengepladser paa Afdelingen er steget stærkt, først ved Indvielsen af det store nye Kysthospital i 1921, som gav ca. 70 Sengepladser, og senere ved Opret­ telsen af en særlig Hudafdeling med 32 Sengepladser i den tidligere Klinik for indre Sygdomme. Vi raader nu over ialt mindst 100 Sengepladser. Hvad det systematiske (det saakaldte »videnskabelige«) Arbejde angaar, vil det være rimeligt at betragte fire adskilte Omraader, nemlig 1) den lokale Finsenlysbehandling, 2) den universelle Finsenlysbehandling, 3) anden Straale- behandling, og endelig 4) Emner af anden Art. For ikke at trætte med Navne og mange Litteraturhenvisninger vil der for de enkelte Emners Vedkommende blot med Tal blive henvist til den fuldstæn­ dige Liste over Institutets Publikationer Side 437 ff. Behandling med koncentreret Kulbuelys. Den klassiske Finsenbehandling havde givet smukke terapeutiske Resultater, men dens Ulemper var stadig dens Langvarighed og relative Kostbarhed. Der er derfor sat et meget betydeligt Arbejde ind paa i Aarenes Løb at forbedre Behandlingen, stadig dog indenfor de af Niels Finsen angivne Retningslinier, *navnlig gøre den mere intentiv og nemmere. Den første Indsats skyldtes H. Haxthausen, som indførte det fra Kromayer- lampen kendte Blau-Uviolglas som Filter i Koncentrationsapparaterne til en Lampe, som brændte med 100 Ampere. Hermed opnaaedes utvivlsomt en For­ stærkning af Virkningen, men Bestraalingsfeltet maatte gøres mindre, og i øvrigt viste det sig, at Lamper med den meget store Strømstyrke var noget besværlige at arbejde med. Man forsøgte derfor ad andre Veje, først ved at øge det Vandlag paa ca. 30 cm, som Finsen havde brugt som Varmefilter i sine Koncentrationsapparater, til ca. 90 cm. Dette gav en Varmenedsættelse paa ca. 33 %, inden de ultra­ violette Straaler blev svækket. Dette gjorde det muligt at forøge Bestraalingsintensiteten. Dette lykkedes

79