FinsenInstitutet
bineret. Foraaret 1935 var Resultaterne saa vidt afklaret, at Kortbølgebehand lingen kunde overgaa til Routinebehandling, som overførtes til medicinsk A f deling, hvor det aarlige Antal Behandlinger er steget til ca. 20,000. F. Bergh og N. B. Krarup udførte en Række interessante Forsøg over Kortbølgebehand lingens fysiologiske Virkninger. Først under anden Verdenskrig er Sender teknikken for Centimeterbølger blevet saa fuldkommen, at Centimeterbølgebe- handling kan optages til experimentel Behandling. T. Rosendal maalte kvantitativt Hudens og de indre Vævs Modstandsforhold over for Vekselstrømme af forskellig Frekvens (Disp. 1940), et Arbejde, der senere er udvidet med Jævnstrøms-Modstandsmaalinger. Dalmark har udfort en Række Rheobase-Studier. Gennem Henriques’ Arbejder over Varmestraaling til og fra Mennesket er der bygget Bro over BØlgeomraadet mellem det synlige Lys og Ultrakortbølgerne; dette Straaleomraade er af væsentlig Betydning saavel fysiologisk og patologisk som for Dagliglivet (Boligopvarmning, Be klædning). Ved Henriques’ og A. Fløjstrups fysiologiske Varmestraaleforsøg har Sonnes og Henriques’ Anskuelser vundet ny experimentel Bekræftelse. Lysets skadelige Virkning paa Huden var allerede gjort til Genstand for indgaaende Undersøgelser af H. Haxthausen, hvis Doktorafhandling om dette Emne udgik fra Finsenlaboratoriet 19 19 ; Helms meddelte Forsøg over Hud kræft hos Mus, fremkaldt af Kulbuelys, og en større Forsøgsrække udførtes af Henriques, Funding og Rekling over Hudkræft hos Mus, fremkaldt af fil treret og ufiltreret Kviksølv-Kvartslys. Finsenlaboratoriets Udbygning som Centrallaboratorium har givet Anledning til en Række biokemiske Arbejder; fremhæves skal /. E. Thygesens teoretiske og experimentelle Arbejder over Blodets Sænkningsreaktion (Disp. 1942), Gørtz’ og Gørtz’ Blodcholesterinstudier samt Henriques' og Medarbejderes elek trokemiske Arbejder (Polarografi, Elektroforese, Titrigrafi, Elektro-Deponering af tungtopløselige Elektrolyter). Den anden Verdenskrig har hæmmet Arbejdet paa Laboratoriet; Efterkrigs tidens vanskelige Forsyningsforhold og Hindringen af Studierejser vil forsinke Indførelsen af de sidste Fremskridt fra Udlandet, hvor talrige krigsprægede Inventioner er kommet de civile Laboratorier til Gode. Forhaabentlig bedres Tilstandene, saa Finsenlaboratoriet inden alt for længe kan komme til at virke paa lige Fod med Udlandets bedste Institutioner baade som Forskningslabora torium og som klinisk Centrallaboratorium.
78
Made with FlippingBook