FinsenInstitutet
materiale til Sammenligning med Morbiditetsmaterialet, der paa den Maade repræsenterede et Udsnit af de »forsnuede« københavnske Børn. Undersøgelserne faldt naturligt i 3 Grupper. 1) En anamnestisk skematisk Udspørgen og Undersøgelse med Henblik paa Symptomerne paa Bihulelidelser og andre Sygdomme, som man mente kunde have Relation til en Bihulelidelse. 2) Undersøgelse paa Finsensinstitutets oto-laryngologiske Afdeling af samme Specialist*). 3) Systematisk Røntgenundersøgelse af Næsens Bihuler. Resultatet af denne Undersøgelse blev sat som det afgørende Kriterium for Diagnosen »Sinuitis«. ad 1) Man udspurgte først og fremmest om de direkte Symptomer paa Bi hulelidelse, nemlig Tilbøjeligheden til Snue, Hoste, Hovedpine, Træghed samt Ømhed eller Smerter af Kæbehulerne. Desværre blev man først senere under Undersøgelserne klar over Nasalstenosens Betydning som et overordentligt vigtigt Symptom paa Sinuitis, hvorfor Nasalstenose ikke er registreret. End videre undersøgte man, om følgende Sygdomme havde Relation til Sinuitis: Tonsillitis acuta, Otitis media og Bronchitis. Da man ogsaa ønskede at under søge, om Allergi spillede en Rolle som disponerende Aarsag til Sinuitis, regi strerede man, om Barnet havde haft eller led af Asthma bronchiale, allergisk Eczem, Urticaria eller Strofolus. Man var derimod ikke den Gang klar over, at Rhinitis vasomotorica spillede nogen Rolle for Opstaaelsen af Sinuitis, hvor for Rhinitis vasomotorica ikke blev registreret. Som eventuelle disponerende Aarsager til Sinuitis blev ante tempus natus, Rachitis og Tetani opført paa Spørgeskemaet. ad 2) Ved den systematiske oto-laryngologiske Undersøgelse registreredes: Tegn til Rhinorrhoe (Pus i cavum nasi, Pus fra Rhinopharynx, Skorper eller Eczem i Vestibulum.) Endvidere blev Tonsilitis hypertrofica, Vegetationes adenoides (Digitalexploration) samt Otitis media registreret. Hovedvægten af Undersøgelserne hvilede dog paa Røntgenundersøgelsen, der maa anses for den vigtigste af de hidtil brugte Metoder til at diagnosticere Sinuitis. Transilluminationen er ikke brugelig hos Børn. En Kæbehulepunctur kan ogsaa svigte, idet Sekretet ofte er saa sejgt, at det ikke lader sig udtømme. Endelig kan Kanylen blive fanget af de eventuelt fortykkede Slimhinder i Antrum, som derimod registreres ved Røntgenundersøgelsen. ad 3) Da det ved Røntgenundersøgelsen udelukkende har drejet sig om at paavise Betændelsesforandringer i Kæbehulerne, Sibenscellerne og Pandehu- *) Daværende Reservelæge Dr. med. J. Falbe-Hansen, hvem vi herved takker for Sam arbejdet. Det er os ligeledes en Glæde at takke Overlæge O. Strandberg for den Interesse, han har vist Arbejdet.
351
Made with FlippingBook