FinsenInstitutet

fremt alle de dannede Smaakonkrementer nu er afgaaet spontant, er Sygdom­ men hermed ophørt. Retineres derimod een eller flere af de smaa Stenkerner, indtræder Syg­ dommens andet Stadium: De smaa Stenkerner vil efterhaanden vokse til større Konkrementer til Trods for, at Urinen og Urinvejene nu er ganske normale. Dette Stadium i Stensygdommen er det bedst kendte — og det der stiller de største terapeutiske Opgaver. Men ret beset er det blot en Følge af første Stadium, der maa betegnes som den egentlige Stensygdom, — idet de pato­ logiske Faktorer, der er Sygdommens Aarsag, kun virker i dette Stadium. Denne Fremstilling viser, at Stendannelsen hos Patienter med Led- og Knoglesygdomme foregaar i god Overensstemmelse med den Hypothese an- gaaende den primære Stendannelses Genese, der blev omtalt i Indledningen. Stenkernedannelse foregaar i Urin, hvori findes patologiske Koncentrations- ændringer af en saadan Art, at Urinens Mætningsgrad m. H. t. eet eller flere af de stendannende Stoffer bliver patologisk forøget. Disse Koncentrations- ændringer er sotn Regel forbigaaende. Stenkernens videre Vækst foregaar sæd­ vanligvis i ganske normal Urin. Fremtiden maa nu vise, om andre Former for primær Stendannelse i Urin­ vejene ogsaa foregaar i Overensstemmelse med denne Hypothese.

L IT T E R A T U R 1) Schade: Physikal. Chemie in der innere Medicin 1923.

2) Swift Joly: 7de Congress of the international Soc. of Urology 1939. 3) Randall: 7de Congress of the international Soc. of Urology 1939. 4) Johannes M eyer: Om Urinvej skonkrementernes Opløselighed. Kbhvn. 1927.

5) Archives of Surgery 31, 943, 1935. 6) British med. Journ. I, 1150, 1936. 7) Norsk Magasin f. Lægevidensk. 3, 2260, 1939. 8) J. Bone & Joint Surgery 21, 559, 1939. 9) Brit. Journ. Surg. 261,, 98, 1938.

10) J. clin. Invest. 7, 75, 1929. 11) J. biol. chem. 34, 373, 1918. 12) J. biol. chem. 28, 237, 1916. 13) J. biol. chem. 34, 119, 1918.

29O