FinsenInstitutet

varigt Sengeleje kombineret med særlig intensiv Sanatoriekur og Lysbehandling, eller at andre Forhold, der fremmer Stendannelsen — uden speciel Tilknytning til Knogle lidelsen — gør sig særlig gældende hos disse Patienter: Retentions- tilstande i Urinvejene, kraftig Intoxikation o. s. v. Det skal nu først undersøges, om vore 39 Stenpatienter er behandlet med særligt langvarigt Sengeleje sammenlignet f. ex. med de Patienter med Blød- delstuberculose, der samtidig behandledes paa Hospitalet, men som ikke fik Stendannelser i Urinvejene. En Opgørelse viser, at Urinvejskonkrementerne hos 23 af disse 39 Patienter første Gang gav Symptomer under et langvarigt Sengeleje og hos 14 Patienter kortere eller længere Tid efter et saadant: hos 10 Patienter mindre end V2 Aar efter Sengelejets Ophør, hos 4 Patienter fra 11— 15 Maaneder efter. Kun hos 2 Patienter fremkom Stensymptomerne før Sengelejets Begyndelse. De 37 Patienter, hos hvem Stenene første Gang gav Symptomer under eller efter Sengelejet, havde gennemsnitlig ligget 12,2 Maaneder til Sengs, før Stensymp­ tomerne optraadte. Gennemgaar man til Sammenligning Journalerne for 21 Patienter med let­ tere og sværere Bløddelstuberculoser (Salpingiter, Peritoniter, Adeniter, Bur- siter etc.) behandlet paa Kysthospitalet 1939— 41, viser det sig, at 16 af disse var behandlet med langvarigt Sengeleje: gennemsnitlig 10,3 Maaneder, mens 5 havde været oppegaaende. For at faa et Sammenligningsmateriale af svære Bløddelstuberculoser er gennemgaaet Journalerne for de 31 tuberculøse Sal­ pingiter, der behandledes paa Hospitalet 1937— 45- A f disse behandledes 29 med Sengeleje af gennemsnitlig 10,6 Maaneders Varighed. Forskellen mellem Sengelejets gennemsnitlige Varighed hos Stenpatienterne før Stensymptomernes Begyndelse (12,2 Maaneder) og hos Patienterne med Bløcldelstuberculose (10,3 og 10,6 Maaneder) er saa ringe, at den ikke giver nogen Forklaring paa, hvor­ for ingen af Patienterne med Bløddelstuberculose fik Sten. Det maa dog be­ mærkes, at Sengelejet formentlig gennemføres strengere og med mere absolut Immobilisation hos Stenpatienter med Spondylitis, Coxitis etc. end hos Pa­ tienter med Bløddelstuberculose. Foruden med Sengeleje behandledes saavel Patienterne med Led- og Knogle­ tuberculose som Patienterne med Bløddelstuberculose med Friluftskur, Sol- og Lysbade. Det har været nævnt i Litteraturen, at denne Behandling var ledsaget af saa stærk Vand fordampning fra Huden, at Diuresen blev betydelig nedsat og samtlige Koncentrationer i Urinen derfor forøget. Er Diuresen hos sanatoriebehandlede Patienter da lavere end hos normale Mennesker, der ikke underkastes en saadan Behandling?

267