FinsenInstitutet

Stenkernen dannes ved forbigaaénde tæt Sedimentdannelse i Urinvejene. En saadan tæt Sedimentdannelse vil fremkomme, naar Urinens »Mætningsgrad*) m. H. t. eet eller flere af de stendannende Stoffer forbigaaende forøges stærkt som Følge af forbigaaénde patologiske Koncentrationsændringer i Urinen. En Forøgelse af Calciumkoncentrationen vil saaledes forøge Urinens Mætnings- grader m. H. t. samtlige calcinmholdige Stoffer — f. Eks. Calciumfosfaterne og Calciumoxalat. En Forøgelse af Fosforkoncentrationen vil have samme V irk­ ning paa Mæthedsgraderne m. H. t. samtlige fosforholdige Stoffer og en Æn­ dring i Brintionkoncentrationen vil forøge Mætningsgraderne m. H. t. nogle Stoffer og formindske Mætningsgraderne m. H. t. andre. Hindringer for Urinens Afløb fra Urinvejene vil begunstige saavel selve Stenkernedannelsen som dennes Retention i Urinvejene. Kort sagt: Aarsagen til Stenkernedannelse i Urinvejene — og dermed til al primær Stendannelse — skulde være forbigaaende patologiske Koncentrations- ændringer i Urinen af en saadan Art, at Urinens Mætningsgrader m. H. t. de stendannende Stoffer forbigaaende stærkt forøges — evt. i Forbindelse med gunstige Retentionsmuligheder i Urinvejene. Denne Hypothese kunde imidlertid ikke bevises i det nævnte rent teoretiske Arbejde. Hvis man skulde forsøge at sandsynliggøre denne Hypotheses Rigtighed, maatte det foregaa paa følgende Maade: Først og fremmest maatte man have Lejlighed til at undersøge Patienter, der frembød kliniske Tegn til en stadig Stenkernedannelse, d. v. s. Patienter, der gennem længere Tid stadig led af typiske Ureterkoliker efterfulgt af Afgang af ganske smaa Koncrementer — »Stenkerner«. Dernæst maatte man under­ søge om der hos disse Patienter virkelig fandtes saadanne Koncentrations­ ændringer i Urinen, at dennes Mætningsgrader m. H. t. de stendannende Stoffer virkelig var patologisk forøget. I det følgende skal nu omtales en Række Undersøgelser foretaget paa Patienter-, der netop frembød kliniske Tegn paa stadig Stenkernedannelse i Urinvejene. I Perioden 1928— 39 behandledes paa Kysthospitalet paa Refsnæs 748 voxne Patienter fortrinsvis lidende af kirurgisk Tuberculose, d. v. s. Led- og Knogle- tuberculose, Urogenitaltuberculose, Lymfekirteltuberculose etc. *) Urinens Mætningsgrad m. H. t. et Stof siges at være 1, naar Urinen netop er mættet m. H. t. dette Stof. Naar Urinen er overmættet m. H. t. Stoffet, er Mætningsgraden større end 1, naar den er umættet mindre end 1. (Se Johannes Meyer: Om Urinvejskoncrementer- nes Opløselighed. Kbhvn. 1927. S. 81.)

26 I