FinsenInstitutet

brocq fremhæver Udbruddenes Polymorfi, den stærke Kløe, den lange Varig­ hed med gentagne Udbrud og den gode Almentilstand. Boeck har særligt gjort opmærksom paa Sygdommens symmetriske Udbred- ning til særlige Prædilektionssteder (Iiuden omkring Albuer, Knæled, Axiller, Scapularregionen med Udbredning til Skulderpartiet; langs den øverste Del af Ulna, Sacralregionen, Nates og Hofter). Han fremhæver baade den horisontale og den vertikale Symmetri. Foruden disse Symptomer har man som karakteristisk for D. h. anført Eosinofili i Blæreindhold og Blod (Danlos & Leredde, 1898). Ikke alle Til­ fælde viser dog Eosinofili. Efter Riecke har % af Patienterne over 3 %, i Han­ sens Materiale havde 51 af 63 Patienter ^ 3 % eosinofile Celler i Blodet, heraf 16 over 10 %. Som Støtte for Diagnosen D. h. har man endvidere anført Overfølsomhed overfor Jodkalium ( Jadassohn 1915), idet en Lappeprøve med Jodkalium i Vaselin skulde give en positiv Reaktion hos Patienter med D. h.. Betydningen heraf er sikkert overdreven, idet Patienter med Pemfigus ofte giver positiv Reaktion, og idet det har vist sig, at Prøven i mange Tilfælde kun er positiv paa de Steder af Huden, hvor der tidligere har været Blæreudbrud ( Jadas­ sohn 1923), ligesom Reaktionen kun synes at være positiv i de svære, udbredte Tilfælde. I Overensstemmelse hermed svinger Angivelsen af positive Reak­ tioner mellem 20% ( Spitzer) til op mod 100% ( Jadassohn). D. h. angives at være en sjælden Sygdom. Dette illustreres af, at de fleste Materialer kun bestaar af et forholdsvis lille Antal Patienter. — Det største Materiale synes at være Hansens, idet han har samlet 120 Tilfælde fra Rigs­ hospitalet i København fra 1911 til 1936. — Begge Køn angribes lige stærkt, og Sygdommen kan findes i alle Aldre, er dog hyppigst mellem 20 og 60 Aar (ILansen ) . Det patologisk anatomiske Billede afhænger af Udbruddets Karakter; almindeligvis finder man i Corium udvidede Blodkar, Ødem og Infiltration af hvide Blodlegemer, navnlig eosinofile Leukocyter. Forandringerne i Epidermis er secundære i Forhold til Corium, bestaar i Ødem (stigende til Blære- og Bulladannelse) og Acanthose. I Aarenes Løb har talrige Midler været anbefalet ved D. h., hvilket viser, at Sygdommen er meget vanskelig tilgængelig for Behandling. Ligeledes vanskelig­ gør Lidelsens svingende Forløb Bedømmelsen af Behandlingens Effektivitet. A f de talrige Medicamenter, der har været anvendt til Lokalbehandling, har ingen haft varig E ffek t; de kan kun yde Patienten kortvarig Lindring gennem deres kløestillende Virkning (f. Ex. Svovl). A f de talrige andre Behandlings­ metoder har alene Arsenik, ultraviolet Lys og Sul fonamider vist sig at besidde nogen Virkning. 1 9 1