FinsenInstitutet

I. Arsenik, som havde fundet Anvendelse ved Behandlingen af Pemfigus (Hutchinson 1875), blev allerede forsøgt af Duhring. Det har siden været det mest anvendte Middel til Behandling af D. h., og Eliascheff (1923) anbefaler ved hvert Tilfælde af D. h. at anvende Arsenik gennem læn­ gere Tid og i saa store Doser som muligt. Selv om Arsenikbehandlingen i mange Tilfælde yder udmærkede Resultater, kommer der desværre ofte Recidiv efter Behandlingens Ophør. II. Ultraviolet Lys. Ehrmann (1916) indførte Behandling med Hg-Kvartslys ved D. h., og siden har flere Forfattere angivet gode Resultater, medens andre angiver manglende Effekt, ja endog Forværring efter Lvsbehand- ling, ligesom Virkningen angives kun at være temporær. III. Sulfonamider har i stedse stigende Grad været forsøgt ved D. h. — Der foreligger enkelte Meddelelser om god temporær Virkning ( Alvares, Cas- saux, Costello, Stevanin, Lomholt, Kaalund-J0rgensen, Møller, Park, Barling). Prognosen er quo ad vitam god, quo ad sanationem dubia, dog synes der at være en Tendens til Spontanhelbredelse ( R iecke ). Hansen fandt af 66 Patienter 12 recidivf ri i over 10 Aar. I vort Materiale indgaar 43 Patienter (21 Kvinder, 22 Mænd), der har søgt Finseninstitutets Hudklinik i Aarene fra 1942 til 1944. Heraf har kun 4 været hospitaliseret, de øvrige er behandlet ambulant. Det forholdsvis store Antal Tilfælde paa den ret korte Tid tyder paa, at Sygdommen ikke er saa sjælden som antaget. A Idersfordelingen: fra o— 20 Aar: 4 Patienter - 41— 60 - : 12 — - 21— 40 - : 20 — > 60 - : 7 — Diagnosen: De Kriterier, paa hvilke vi har stillet Diagnosen, er følgende: a) Anamnestiske Symptomer. Varigheden af Sygdommen har været fra 2 Maaneder til 30 Aar, den gen­ nemsnitlige Varighed har været 6 Aar og 1 Maaned. Hos 1 Patient manglede Oplysninger om Varigheden, hos de øvrige er Fordelingen saaledes: fra 2 Mdr.— 1 Aar: 12 Patienter 1 A a r— 2 - : 9 — 3 - — 5 ~ 7 — 6 - — 10 - : 6 — - 11 - — 30 - : 8 — EGNE T IL FÆ LD E :

i g 2