FinsenInstitutet

Symptomer; der var ikke Vægttab eller Træthed. Ved Expl. føltes Prostata for­ størret, Konsistensen fast cancrøs, Afgrænsningen noget daarlig ud til Siderne. Hb. 103 % , SR 45 mm/i Time. Ved fornyet Røntgenundersøgelse fandtes ud­ bredte Metastaser i Bækken, Columna og begge Skuldre. Der skete ingen Æ n ­ dringer i Røntgenbillederne under Estilbinbehandlingen; de sidste Billeder er taget 1 Maaned efter Estilbinbehandlingens Ophør. De 2 første Maaneder blev der givet Røntgenbehandling af Bækken og Prostata, ialt 5400 r paa 5 Felter, Testes var ikke af dækket. Da der nu kom Smerter ogsaa i Skuldrene, forsøgtes Estilbinbehandling, og der blev i Løbet af 5 Uger givet 65 mg i. 111., hvorved Smerterne svandt. Behandlingen maatte afbrydes paa Grund af voldsom Diarrhoe, der kun kunde stoppes med Opium. Der blev foretaget Undersøgelse af alkaliske og sure Serumfosfataser. Ved første Undersøgelse var de sure Fosfataser 8,7 Gutman Enh. og de alkaliske 70 Buch Enh. (normalt under 10), under Røntgenbehandlingen steg Værdierne til henholdsvis 12,1 og 82, 1 Maa­ ned efter Estilbinbehandlingens Ophør var Værdierne 3,8 Gutman Enh. og 96 Buch Enh., 2 Maaneder senere var de sure Fosfataser uforandrede, medens de alkaliske var faldet til 53 Buch Enh. Pt. angav paa dette Tidspunkt at være symptomfri og arbejdsdygtig. 8 Maaneder efter Hormonbehandlingens Ophør blev Pt. indlagt paa andet Hospital moribund paa Grund af Cancer prostatae. E fter alt at dømme var Hormonbehandlingen her Røntgen overlegen. Konklusion. Det fremgaar saavel af Litteraturen som af egne Undersøgelser, at Bestem­ melsen af sur Serumfosfatase kan yde god Støtte ved Diagnosticering af Pro- statacancer med Metastaser. Mellem V3 og V2 viser Værdier over 10 Gutman Enh., hvilket maa anses for praktisk talt patognomonisk, man maa dog altid meget omhyggeligt drage Omsorg for, at der ikke er Hæmolyse2'. % til % har Værdier over 5,0 Gutman Enh., hvilket tyder stærkt paa Prostatacancer. I Tvivlstilfælde kan Bestemmelsen være særlig værdifuld, og anvender man de af W ray foreslaaede Grænser sammenholdt med de øvrige kliniske Iagttagelser, er man som oftest garderet mod ubehagelige Overraskelser. Normale Værdier vil aldrig kunne anvendes til Udelukkelse af Prostatacancer. Ved Behandling af Prostatacancer har man faaet en let Maade til Vurdering af Fremskridtene i de Tilfælde, hvor der har været forhøjede Værdier, ligesom en Forværring efter Behandlingen ret hurtigt manifesterer sig gennem Stigning i de sure Serumfosfataser. I saadanne Tilfælde faar Bestemmelsen ogsaa prognostisk Betydning, medens man aldrig kan stille nogen Prognose paa de absolutte Værdier, da der som nævnt ikke findes nogen Relation mellem Metastasernes Udbredning og de sure Serumfosfataser.

153