FinsenInstitutet

E fter at Metoden havde vist sig at fungere tilfredsstillende, undersøgtes 10 raske Personer (4 Mænd, 6 Kvinder), der alle havde Værdier under 3,0 Gutman Enh.; Spredningen var 0,2 til 2,8 med et Gennemsnit paa 1,4 Gut­ man Enh. Desuden har man bestemt sur Serumfosfatase hos 8 Ptt. med meta­ staserende Prostatacancer, 6 Ptt. med Prostatacancer uden paaviselige Knogle­ metastaser, 1 Pt. med Sarcoma prostatae (myogen) uden Knogle metastaser samt 43 Ptt. med andre Lidelser. Resultatet er opført i Skema II. Eet Tilfælde viste ved første Undersøgelse 10,1 Gutman Enh.; men man kunde ikke klinisk, ved Mikroskopi eller Røntgen, paavise nogen M alignitet; da der straks blev institueret Hormonbehandling, tør man ikke lægge for megen Vægt paa de følgende Resultater, der alle viste normale Værdier. Resultaterne viser, at man ved Anvendelse af W rays Inddeling mellem 8 Ptt. med Sikkerhed har fanget 3, og 2 er meget suspekte; ialt vækkes der stærk Mistanke i ca. 2/3 af Tilfældene. A t man kan linde forhøjede Værdier hos Ptt., hvor der ikke røntgenologisk kan paavises Knoglemetastaser, er ikke overraskende, da man ikke har fotograferet hele Skelettet, og der foreligger ogsaa den Mulighed, at en Metastase er under Udvikling, men endnu ikke har naaet at give røntgenologiske Forandringer, ligesom det heller ikke endnu er afgjort, om Gennemvækst af Kapslen alene kan foraarsage en Udsvømning i Blodet af Prostatasekret. Naar man hos Ptt. med tydelige røntgenologiske Knogleforandringer kan finde fuldstændig normale Værdier, menes det at bero paa, at Cancervævet skal have naaet en vis Modenhed for at kunne pro­ ducere Fosfatase; derfor ses denne tilsyneladende Svigten ofte ved aplastiske Prostatacarcinomer22. De 2 Ptt. med Hypertrophia prostatae, der havde 6,0 Gutman Enh., viste ved Mikroskopi a f transurethralt reseceret Prostatavæv ingen Tegn paa Malignitet; men først Sygdommens Forløb vil kunne afgøre Spørgsmaalet. Hos Pt. med Sarcoma prostatae fandt man ved gentagne Undersøgelser Værdier mellem 3,1 og 3,7 Gutman Enh.; da der ikke kunde paavises Knoglemetastaser, skyldes det maaske Kapselgennemvækst; men nogen sikker Forklaring kan man ikke give. Det samme gælder de 4,5 Gutman Enh. hos Pt. med grav Icterus; her fandt man ved eksplorativ Laparotomi Tegn paa uspecifik Leverbetændelse. T il Slut skal omtales en Pt., vi har haft Lejlighed til at følge paa Radium­ stationen. Det drejer sig om en 64-aarig Vognstyrer, der tidligere har været rask, spe­ cielt aldrig har frembudt Symptomer paa Vandladningsbesvær. 3 Uger før Indlæggelsen var han faldet og havde slaaet v. H o fte; da der stadig holdt sig Smerter paa Traumets Plads, foretoges Røntgenundersøgelse, som afslørede Metastaser i Bækkenet. Bortset fra Sm. paa v. Trochanter frembød Pt. ingen

152