FinsenInstitutet

Som Exempel gengives til Slut en Titreringskurve for Kloriontitrering med Sølvnitrat (Fældning i ca. 90 % alkoholisk Opløsning), samt første Afledning af Kurven (Fig. 16 og 17). Resumé. Der er angivet en Metode og et Apparatur til elektrometrisk Titrigrafi, egnet for Syre-Base-Titreringer, Fældningsanalyser og almene Redox-Analyser. Kur­ verne tegnes af et skrivende Milliampéremeter, koblet til en automatisk Burette, og kan fremstilles dels som primære S-Kurver, hvor Vendepunktet paa S ’et angiver Ækvivalenspunktet, dels som første DifFerentialafledning, hvor Kurvens Toppunkt angiver Ækvivalenspunktet og endelig som anden DifFerentialafled­ ning, hvor Skæringspunktet af det omvendte S med O-Ordinaten viser Ækvi­ valenspunktet. Buretten er udformet som et lukket System uden bevægelige Dele i Buretteindholdet.

Den Extramedullære Hæmopoiese

A f Charles Johansen

DEN specielle belægning, der findes paa Finseninstitutet og Radiumstationen, gør centrallaboratoriet paa dette institut til en ideel arbejdsmark for en hæma- tolog, og der har da ogsaa altid været ansat en assistent med speciel interesse for hæmatologi. Ved at arbejde i adskillige aar med dette patientmateriale bliver man ofte stillet overfor indviklede hæmatologiske og parahæmatologiske pro­ blemer, som man ikke sjældent ikke ser nogen forklaring paa ud fra de gængse teorier og hypoteser. Med institutets næsten fuldkomne »follow up« system har man desuden lejlighed til at følge patienterne gennem aarene og verificere sine diagnoser eller at iagttage sine fejldiagnoser samt, hvad der er meget væsentligt, at følge de forskellige lidelsers forløb. Det gaar hurtigt op for assistenten, at den finere hæmatologiske diagnostik er vanskelig og temmelig usikker, idet det viser sig, at man ofte kun kan stille en diagnose paa lidelsens forløb. Da sternalpunkturen blev indført som en klinisk undersøgelsesmetode, mente man, at man her havde en undersøgelse, der var ufejlbarlig; men dette har langtfra været tilfældet. Det viste sig nemlig hurtigt, at der morfologisk kun relativt sjældent var sikre kendetegn paa de enkelte 1 1 2