FemOmBordet_1923

du ikke er til Stede, præger vore Møder her i Byens ældste og mest meriterede Vinstue«. Nu rejste Forfatteren sig op for at begynde. Men med alle Rædslens Tegn malede i sine Træk udbrød den Gamle a f Dage: »Nej, for Himlens Skyld, unge Mand, De vil da ikke staa op! De kunde jo forkøle Dem, og De kan slet ikke naa Deres Glas. Sæt Dem ned, lad som De var hjemme, og drik Sjus til«. Siddende begyndte da Forfatteren sin Udtalelse: Begrebet Vinstue er saa gammelt her i vor By, at det ikke længere kan siges, naar den ældste begyndte, eller hvor den laa. Vi ved, at paa Frederik den Andens Tid laa Raadhuset, der var en høj massiv Bygning med takkede Gavle, mellem det nuværende Gammeltorv og Nytorv; den sydlige Side var indtil Christian den Fjerdes Tid tarvelig og beskeden; thi Nys torv var bedækket med Boliger for Kommunens Embedsmænd og Tjenere, Bysvendene, Mestermanden o. a., og der laa tillige en Materialgaard og en Staldgaard, saa at Bygningerne ingen almindelig Adgang har kunnet have fra denne Side og over* hovedet ikke har kunnet gøre sig gældende mellem Omgivel* serne. Men deres største Ejendommelighed var Vinkælderen, som tilhørte Magistraten, og hvorfra denne drev en indbringende Vinhandel, saa meget mere som den havde forskellige Privilegier frem for Byens andre »Vinførere«. Arresterne stødte lige op til Vinkælderen, fra hvis Vinstue de ulykkelige Fanger kunde høre deres mere heldigstillede Medborgere pokulere og drikke Skaaler. I Christian den Fjerdes Tid havde adskillige Gæstgiverier tillige Ret til at drive Næring som almindelige Traktørsteder, saa at der var nem Adgang og rigelig Lejlighed for Folk til at slukke Tørsten udenfor Hjemmet. Staden vrimlede af Drikke= boder, hvilket vil sige Værtshuse, hvor der udskænkedes 01, Vin og Brændevin. De laa mest nede ved Stranden. Kun en enkelt Gang, naar der var Dyrtid, blev det forbudt at brænde Brændevin; men saa florerede akkurat som det gaar i Norge og Amerika og andre Forbudslande nu, det hemmelige og langt farligere Hjemmebrænderi.

2 4