FemOmBordet_1923

han havde ladet Franskmanden A . C. IAm oureux modellere og selv redet Model til. Samme brave Franskmand var jo, som vi alle kan se, ikke nogen stor Kunstner; han kan ikke bære Vand mod sin yngre Landsmand Saly, der gav os Byens skønneste Statue ude paa Amalienborg. Han var kommet hertil 1681 og var blevet kgl. Hofbilledhugger i 1685 med en luset aarlig Gage af 600 Rdl. Og tre Aar efter var han færdig med Statuen; Figurerne om* kring den blev først færdige efter hans Død i 1692 og blev vistnok fuldført af hans Broder, Claude VAmoureux, der var kongelig Billedsnider. Det er ikke nogen Svensker, Kongens let bovlamme Hest træder paa; det har vore gemytlige »brodrar från hinsidan« længe troet og med Rette følt sig brøstholdne over; en saa ondskabsfuld Tanke har den gamle Billedhugger ikke næret i sin Barm, skønt Datidens Svenskere jo egentlig ikke var for gode ved os; men med sin Tids Trang til Allegori har han ved den liggende Mand villet fremstille Misundelsen; de fire Figurer omkring Fodstykket er ikke, som vittige Hoveder har villet paastaa, Kongens Familie, hvad der jo nok vilde have været baade hyggeligt og kønt, nej, de symboliserer hans Dyder: Visdommen i Minervas Skikkelse, Tapperheden som Herkules , Ædelmodig= heden som A lexander den Store og Hæderen som en Dame, der sidder og holder en Pyramide i Haanden. Hvis du tror, det er Løgn, Maler, kan du jo stikke der* over med det samme og se, om det ikke passer. Du har godt af at tænke dig lidt om. naar du gaar og slider Brosten her i Byen; det kan man lære meget af min lille Ven! Men derfor maa du ikke lade dig forlede til at tro, at vor første fød te Enevolds*Monark i nogen fremragende Grad var i Besiddelse af alle disse Dyder og højhjertede Egenskaber; det vil ogsaa tiltale dit jævne Københavnersind mere at vide, at »Manden paa Hesten«, som du lidt respektløst kalder ham, virkelig var i Besiddelse af visse Egenskaber, der gjorde ham vel skikket til at vinde den Folke*Yndest, som maatte være af stor Betydning for hans unge Enevælde.

7