FamilieminderMuusBruunFaber

det vilde være Dig en stor Fornøjelse, naar Du kunde det. Du maa da finde det naturligt, at jeg har samme Følelse som Du, og at det er mig kjært, at der er givet mig Lejlighed til at lade den træde i Virk­ somhed. Lignende Lejlighed kan jo mueligen og gives Dig, og jeg veed da, at jeg henvender mig til en kjærlig Søster, og jeg skal, hvis saadant skulde møde, gjøre det tryg og tillidsfuld.“ Børn havde Christiane og Laurids Muus ikke, men deres Hjem i København var et Samlingssted for Familien, ikke mindst for den unge Slægt, „Et aabent Hjerte og en aaben Haand Man stedse her saae rede“ , som der staar i den Sang, der blev afsunget ved deres Sølvbryllup.

DEN 21. NOVEMBER. ANNO 1852

Mel. Og kjøre Vatten og kjøre Ved.

Nu er svundne femogtyve Aar, En herlig Række skjønne Dage. Dog fri for Sorg paa Jord jo Ingen gaaer — Fra Herrens Haand vi Alt modtage. Forgjæves ikke Sædemanden saaer, Thi moden Frugt har selv et stormfuldt Aar.

I Haab og Tro Blomsterne groe Som bære Frugt for Evigheden.

Her hvor os Dagens Fest forsamler froe, Her var der altid Godt at være. En Tumleplads fandt Ungdomsglæden jo, De Fjerne mødtes med de Nære. Her var det Baand som Kredsen sammenbandt,

78