FamilieminderMuusBruunFaber

Alt gik sin rolige Gang, jeg nød Sommer Glæde i Mark og Skov og i vor lille Have. Om Efteraaret fulgte jeg min Fader paa hans Reise. Aftenen før vi skulde bort, kom vor Husven for at tage Afsked med os, han var stille, og ønskede, vi snart maatte komme tilbage, han saa besynderligt paa mig — saa jeg godt ved, jeg rødmede — altsammen, den omtalte Samtales Skyld. Da vi havde været en Maanedstid borte, skrev Moder i et Brev til Fader, om han kunde indrette sin Hjemreise saaledes, at jeg kunde deeltage i det Bal, som forestod, min kjære Fader, som undte os al Glæde, var strax villig dertil. Vi kom hjem Aftenen før Ballet, Brødre­ nes Venner, som pleiede at deeltage deri, vare alt komne, jeg var sjæleglad ved atter at være hjemme hos min kjære Moder, og ikke mindre glad ved Tanken om Ballet som forestod — iblandt Brødrenes Venner var der Een, som holdt meget af mig, men da jeg ikke havde noget Ønske i denne Henseende, undgik jeg ham, hvor jeg kunde, imidlertid viste han mig det paa Ballet mere, end ellers — dette piinte mig en Deel — naar vi kom hjem fra Ballet pleiede vi at sidde om­ kring Thebordet og samtale, før vi gik til Ro, denne Aften gik jeg strax paa mit Værelse. Næste Dag gik 0 . op til min Broder, som boede ovenpaa, og sagde ham, at han maatte tale med mig for at faa sin Skiæbne afgjordt — at han vilde gaae ned i Stuen for at træffe mig — lidt efter træder vor Husven ind til min Broder27 og spørger hvad 0 . feilede, han havde været saa besynderlig, da han talede til ham — min Broder fortalte ham, at 0 . i dette Øieblik var hos mig for at faa sin Dom. Da blev vor kjære Husven fortvivlet, hvad han i Stilhed havde baaret paa i lang Tid, brød nu frem, han kunde ikke udholde, at jeg skulde til­ høre nogen Anden, han græd som et Barn, de spurgte ham, om jeg vidste dette, han forsikrede, at han aldrig havde yttret et Ord til mig og, at han troede mig aldeles uvidende herom, min Broder og Kone havde al deres Kraft nødig for at tale ham til Rette, de bad ham

7i