FamilieminderMuusBruunFaber

tænke paa sin Kone, hun ved Alt, svarede han, og hun finder sig deri, derpaa forlod han dem. Imidlertid sad jeg i vor Dagligstue og tilberedte Theen, da gik Døren op og 0 . stod for mig med sit Ønske og sin Begjæring — jeg betænkte mig ikke et Øieblik, men svarede ham, „at det kunde aldrig s k e e han vilde gjentage sin Bøn, men jeg forlod Værelset, og for at Ingen skulde mærke, hvad der var skeet, gik jeg op til min Broder og Kone, de forklarede mig strax, at de vidste Alt, og bad mig sige dem Udfaldet, dette gjorde jeg, de ville da overtale mig til at forandre min tagne Beslutning, men da jeg sagde, „at jeg fandt det ligesaa urigtig mod ham, som mod mig selv, at indgaa en For­ bindelse, hvor der ingen Tilbøielighed var fra min Side“ , fortalte de mig hele den Scene, som nyligen havde fundet Sted hos dem, og endte med „begriber Du nu, hvorfor vi ønske det?“ Jeg blev saa usigelig bedrøvet, sad længe og græd, bad dem ikke tale til mig — jeg bad den gode Gud staa mig b i! — efter lang Be­ tænkning sagde jeg, at dersom Moder fandt det burde skee, vilde jeg gjøre det. Da bad de mig ikke at sige det til min Moder, da de havde lovet Vedkommende, at hun skulde blive uvidende herom, hendes Godhed og Agtelse kunde han, mindst i dette Øieblik und­ være — jeg besluttede da at gaa til min Moder og bede om hendes Samtykke til, at jeg opfyldte Ø.s Ønske — jeg havde ondt ved at fremføre mine Ord, da jeg talede med hende, hun blev i høi Grad forundret, hun havde ikke troed, sagde hun „at jeg vilde gjøre dette Valg, hun vilde kun mit Vel, og var det mit Ønske, en virkelig Tilbøielighed, vilde hun eiheller modsætte sig den“ , hun var saa for­ standig, og da hun prøvede mig med sit Blik, og det deilige Øie hvilede paa mig og hun da atter spurgte mig „er det virkelig Din Tilbøielighed?“ da kunde jeg umuelig svigte hendesTillid, den Kjære! jeg faldt hende om Halsen og sagde, „nei, det er det ikke“ , men jeg kan nok blive lykkelig ved at gjøre ham lykkelig! da blev hun gram,

72