FamilieminderMuusBruunFaber

blev lidt efter lidt undergravet for mig uden, at jeg, eller Nogen ahnede det, jeg havde en saa ubegrændset Tillid til alle Mennesker, jeg kjendte saa lidt til Verden, eller til de Storme, som kunne bo i et Menneske, Ingen advarede mig, da de ikke kjendte Faren, vi vare Alle trygge. Sommeren kom atter — jeg forekom mig selv at være blevet saa meget ældre — min dyrebare Moder sagde en Dag til mig, „hun syntes, jeg havde udviklet mig saa meget i det sidste Aar“ , jeg fald hende om Halsen og spurgte, „om hun var fomøiet med mig?“ , det var hun — og jeg syntes, ligesom naar jeg hørte Musik, at jeg var i Himlen! naar der var Nogen, der holdt af mig, og vilde have mig til at tilhøre dem, afslog jeg altid deres Tilbud med de Ord, at jeg helst vilde altid blive hos min Moder. Jeg gav ingen Anledning til sligt, naar jeg mærkede noget saadant, blev jeg meget tilbageholden og krøb ind i min Skal. Vor Husven Doctoren vedblev at være vor kjærkomne Gjæst saa ofte han vilde — naar vi Søstre samtalede om ham, vare vi enige i, at han ved sin belærende Omgang havde stor Deel i vor Uddannelse, han var os Alle kjær. — Da kom der en Dag et Menneske og sagde til mig, „det er dog forskrækkeligt, hvor Doctoren holder af Dig, han har kun Øie for Dig, han lever og aander kun for Dig“ — jeg erin­ drer, at jeg svarede, det er ikke sandt, han holder af os allesammen og meest af Moder — imidlertid var der kastet Uro ind i mig, og mit Paradis borte, thi jeg troede man lagde Mærke til mig og dette æng­ stede mig. Da jeg nogle Dage efter, en deilig Sommer Morgen, kom ned i vor Have, saa jeg i mit lille Have Parti mit fulde Navn i Karse træde ud af Bedet, jeg spurgte Brødre og Søstre, hvo der havde beredt mig denne lille Overraskelse? Ingen vidste det. Da vilde jeg spørge Doc­ toren, men den tossede Samtale faldt mig i Tanke, og jeg kunde ikke. Moder spurgte ham „om denne Spøg var af ham“ , han tilstod det.

70