FamilieminderMuusBruunFaber
I det hele var det naturligvis en stor Husholdning, med tysk Guver nante, fast Syjomfru og diverse Gaardskarle til Landmændenes Betje ning. — Nede i den ene Sidefløj var det store Køkken og ved Siden deraf Karlenes Spisestue, hvor jeg kun altfor gerne søgte ned om Aftenen, og hvor der i den nærmeste Tid efter Jul hver Aften spilledes Kort om Juleæbleskiverne, som Dagen igennem opbevaredes i Bord skufferne. Kontoret var Helligdommen, som jeg saa hen til med stor Respekt, og ligesaa muntert som jeg tumlede mig i Butikken, paa Lofterne eller helst paa Tømmerpladsen, ligesaa forsigtigt saa jeg hen til Kontoret. Fader var en alvorlig og ret streng Mand. I Familien saa jeg ham nærmest kun ved Middagsbordet, og naar han bagefter fik sig en Middagslur i den store Lænestol, skulde jeg vel vogte mig for at gøre Støj. Men i sin Forretning levede han. Der var han ikke alene den ansete og dygtige Mand, men frem for alt den Mand, der i fuldeste Maal nød sine Kunders — Landmændenes — Tillid og Fortrolighed. I de Tider herskede der endnu et ret patriarkalsk Forhold mellem Købmanden og de Bønder, der handlede hos ham, og Fader var vokset op med dette Tillidsforhold. — Lad mig til Belysning heraf fortælle et lille Træk fra hans tidligste Købmandsliv. Som ung 24-aarig Mand begyndte han Forretningen i Kerteminde. En af de første Dage, da han stod paa sit Kontor, kom en gammel, hvidhaaret Bonde ind ad Døren. Træskoene havde han ladet staa ude paa Butikkens Brostens gulv, og der stod han nu i sin hvide Vadmelskofte, Knæbuxer og graa Strømper med den røde Toplue i Haanden. Han saa lidt paa den unge Købmand og saa sagde han: Tør jeg spørge, er det vor nye Fa r? For Far blev denne gamle Bondes Appel til det patriarkalske Til lidsforhold et Varsel og en Rettesnor for hele hans Forretningsførelse, og det var med ikke ringe Glæde og Stolthed, at han til sit 50-aarige Købmandsjubilæum modtog en Hilsen fra en Kreds af Bønder, der i samtlige 50 Aar kun havde handlet med hans Forretning.
93
Made with FlippingBook